Sluk ild i en gryde
Her får du en kort gennemgang af, hvordan du slukker ild i en gryde:
- Oftest er det fedtstoffet i gryder og pander, der brænder. Derfor må du aldrig bruge vand til at slukke det, ilden skal i stedet kvæles.
- Find et låg, der kan dække hele gryden.
- Låget lægges vandret på den forreste del af gryden og skydes derefter ind over gryden, indtil gryden er fuldt dækket og ilden bliver kvalt.
- Sluk herefter for varmen under gryden.
Husk også at forebygge ved f.eks. at slukke for komfuret eller stearinlys, når du går fra det.