Kundeservice 70102031 Support nr.: 0

Kom godt videre med psykologhjælp


De færreste går gennem livet uden modstand. En barsk hændelse eller en svær periode i livet kan påvirke dig meget, og derfor kan du gennem Falck Sundhed Plus få:

  • Hjælp af en autoriseret psykolog uden lægehenvisning
  • Online psykologsamtale eller tid hos psykologen
  • Det antal behandlinger du har brug for

Fra 199,- /md.
Fra
199,-
/md.

Uden
henvisning

Bestil herunder eller ring 70 10 01 40

Vælg en privat sundhedssikring med psykologhjælp

Hvis du er med i vores sundhedssikring Falck Sundhed Plus, får du adgang til det antal behandlinger, du har brug for hos en psykolog.

Du kan vælge, at din sundhedssikring skal dække dig selv eller alle i din husstand.

 

Sådan fungerer det:

  • Ring til Falck, hvis du fx føler dig mentalt ude af balance og har brug for at snakke med en af vores kompetente rådgivere.
  • Måske er det nok med en god snak og nogle konkrete råd, du kan bruge til at komme videre.
  • Måske bliver I enige om, at du skal have tid hos en autoriseret psykolog.
  • Vi sørger for, at du får tid hos en psykolog, uden lægehenvisning.
  • Du vælger, om du vil have tid hos psykologen eller en online psykologtid.

Købsbetingelser

Følgende ydelser kan du benytte med det samme: Akut sygetransport, Telefonlinje til sundhedsfaglig tovholder, Telefonlinje til psykologisk rådgivning, Telefonlinje til fysioterapeutisk rådgivning.
Følgende ydelser kan du benytte efter tre måneder: Hurtig diagnose, Psykolog, Fysioterapeut, Kiropraktor, Planlagt sygetransport.
Du har 14 dages fortrydelsesret.
Abonnement kan opsiges med en måneds varsel dog tidligst ved udløb af bindingsperioden.

Har du brug for psykologhjælp?

Det er helt normalt, at et tab eller en barsk hændelse kan bringe dig ud af balance. Det kan give en følelse af uvirkelighed, fysiske reaktioner, søvnproblemer, humørsvingninger, koncentrationsbesvær, kropslige reaktioner, fortvivlelse, irritabilitet, skyldfølelse eller besvær med at finde meningen med livet. Det er altid vigtigt at tale med nogen tæt på, og nogle gange kan det også være nødvendigt med psykologhjælp.

 

Vælg en online-psykolog eller få tid hos psykologen

Der er stor forskel på, hvordan man reagerer, når man har det svært. Det har vi forståelse for, og derfor kan du vælge, om du vil have dine psykologbehandlinger – eller nogle af dem – som videokonsultation. På den måde kan du sidde trygt og godt derhjemme og tale med psykologen online.

Hvis du i stedet foretrækker at møde op hos psykologen, aftaler vi selvfølgelig bare det.

 
Spørgsmål og svar om Falcks psykologhjælp
  • Hvilke ydelser får jeg adgang til med psykologhjælp fra Falck?

    Trivselslinien
    Du kan altid ringe til Falcks trivselslinje og tale med en faguddannet rådgiver, hvis du har meget at tænke på, sygdom tæt på livet, eller er du måske på vej ind i stress. Du kan ringe alle hverdage, så ofte du vil – uanset om det handler om dig selv eller en i familien.

    Psykologhjælp
    Falck Sundhed Plus giver dig mulighed for, at få samtaler med en autoriseret psykolog uden lægehenvisning. Du kan få samtaler med en psykolog, hvis du og vores rådgiver bliver enige om, at det er en god idé. Du kan enten få tid i en klinik eller booke en online-psykolog, så du kan være på hjemmefra.

    Parterapi 
    Hvis det viser sig, at dine bekymringer er knyttet til forholdet til din ægtefælle eller partner, kan vi tilbyde jer parterapi. Du og din partner behøver ingen lægehenvisning, og samtalerne kan foregå hos psykologen eller som videokonsultation hjemmefra, hvis I foretrækker det.

    Psykologisk krisehjælp
    Du får adgang til psykologisk krisehjælp, hvis du har været udsat for en voldsom oplevelse som fx:

    • Ulykke (drukne, forgiftning, brand, trafik ulykke)
    • Voldeligt overfald
    • Indbrud
    • Dødsfald eller dødelig sygdom hos dig, din ægtefælle
      eller samlever, børn, børnebørn, svigerbørn, forældre,
      svigerforældre eller søskende
    • Diagnosticering af kroniske sygdomme hos dig, din
      ægtefælle eller samlever, børn, børnebørn, svigerbørn,
      forældre, svigerforældre eller søskende
  • Hvordan får jeg psykologhjælp gennem Falck?

    Du skal være medlem af Falck Sundhed Plus for, at få samtaler med en autoriseret psykolog. Er du det, kan du ringe til os på 70 10 20 31 og snakke med en af vores dygtige rådgivere. I beslutter sammen, om du har brug for samtaler med en psykolog.

  • Hvor hurtigt kan jeg få tid hos en psykolog?

    Mange psykologer har ventetid. Hvis du selv ringer til en psykolog for, at få en tid, kan du ikke altid være sikker på, at komme til med det samme.

    Men hos Falck finder vi en psykolog til dig og sørger for, at du får en konsultation hurtigst muligt, som regel 24 timer efter du har ringet til os.

    Det giver både tryghed og ro at vide, at du hurtigt vil få professionel hjælp.

  • Hvor mange behandlinger kan jeg få?

    Har du brug for psykologhjælp og er medlem af Falck Sundhed Plus, kan du få det antal behandlinger, du har brug for efter en faglig vurdering af psykologen.

  • Kan min familie få hjælp?

    Hvis du vælger en sundhedssikring, der dækker hele husstanden, giver vi dig også mulighed for, at få en konsultation sammen med dine familiemedlemmer i husstanden. Så kan I sammen bearbejde oplevelsen, hvis I er flere, der er påvirkede af situationen.

  • Hvad koster det at få psykologhjælp?

    Gennem Falck Sundhed Plus kan du få psykologhjælp uden omkostninger.

    Generelt er psykologhjælp er ikke billigt. En konsultation hos en autoriseret psykolog varer typisk 45 minutter og ifølge sundhed.dk ligger prisen typisk på omkring 1000 kr. I flere tilfælde er én konsultation ikke nok, og det kan hurtigt løbe op og blive en stor udgift, hvis du en dag får brug for en psykolog. Det kan derfor være fornuftigt, at have en privat sundhedssikring, så du er sikret psykologhjælp i kritiske situationer.

  • Hvem kan ikke få psykologhjælp?

    Du kan ikke få psykologhjælp, hvis du har en psykiatrisk diagnose, lider af angst eller depression eller er under 15 år.

  • Hvornår bør man få hjælp af en psykolog?

    Hvis du oplever noget voldsomt, kommer ud for en barsk hændelse eller har en svær periode i livet, vil det påvirke dig. Det er derfor vigtigt, at du har nogen at tale med. Det kan f.eks. være en nær ven eller et familiemedlem. Men nogle gange er det nødvendigt med professionel psykologhjælp for, at komme videre. Vi anbefaler altid, at du ringer og taler med din læge om, hvad du har brug for.

    Her kan du se nogle eksempler på situationer, hvor det kan være relevant at få psykologhjælp:

     

    Er du i tvivl, om du skal have psykologhjælp, kan du altid ringe til os på 70 10 20 31. Sammen kan vi tale om, hvilken hjælp du har brug for.

Spørgsmål om dækningen? Find svaret her
  • Stiger prisen med alderen?

    Vores pris stiger IKKE med alderen. Modsat mange private sundhedssikringer, der stiger i pris, jo ældre du bliver, er din pris hos Falck den samme, uanset hvor gammel du bliver.

  • Skal man være rask, når man melder sig ind?

    Nej. Hos Falck kan du købe præcis den samme sundhedssikring som alle andre, selvom du har en kronisk lidelse. Du skal blot være opmærksom på, at den ikke dækker i forbindelse med kronisk sygdom, der er opstået før tegningstidspunktet.

  • Er der en aldersbegrænsning?

    Nej, Falcks sundhedssikring er for alle uanset alder. Faktisk er de yngste danskere vi dækker, 0 år, mens den ældste er 107 år.

  • Hvem er dækket?

    Du kan vælge mellem to forskellige dækninger:

    Enkeltperson 
    Dette abonnement dækker kun dig selv.

    Husstand 
    Dette abonnement dækker hele din husstand, også dine børn. I skal bare have samme folkeregisteradresse. Så er børnene fx sikret Hurtig diagnose fra de er 0 år og kan få fysiske behandlinger fra de er fyldt 10 år og psykologbehandling fra de er fyldt 15 år.

  • Hvor ofte skal jeg betale?

    Du skal betale for dit abonnement en gang om året. Du kan enten melde dit abonnement til Betalingsservice eller betale det girokort, du får. Da der kan være høje gebyrer på girokort, anbefaler vi, at du tilmelder dig Betalingsservice. Det kan du gøre i din netbank eller ved at udfylde vores formular her.

  • Hvad er forskellen på en sundhedssikring, sundhedsforsikring og en ulykkesforsikring?

    En sundhedssikring som Falck Sundhed giver dig tryghed, hvis du bliver ramt af sygdom. Du får stillet en hurtig diagnose og har mulighed for at få vejledning og støtte af en sundhedsfaglig tovholder før, under og efter et evt. sygdomsforløb. Du får også adgang til fysiske behandlinger og psykologhjælp, hvis behovet opstår.

    Sundhedsforsikringer tilbydes af forsikringsselskaber og dækker også udgifter til behandling på privathospital, som f.eks. operationer. Prisen på en sundhedsforsikring er afhængig af din alder, hvorimod prisen på f.eks. Falck Sundhed er den samme hele livet. En sundhedsforsikring har også en aldersgrænse for hvem de vil lukke ind, hvorimod der ikke er noget aldersloft i Falck Sundhed.

    En ulykkesforsikring dækker operationer der er nødvendige fordi der er sket en pludselig hændelse (en ulykke) som har medført personskade. En ulykkesforsikring giver en kontant udbetaling, hvis du får varige skader/mén.