Charlotte Prange Thrane-Olsen
Charlotte er ambulanceassistent hos Falck.
Charlotte Prange Thrane-Olsen er ambulanceassistent og kører dag og nat hos Falck i Frederikssund. Det har hun gjort i 10 år. Og efter et årti hos Falck kan hun mærke, hvordan arbejdet påvirker hendes syn på verden.
”Du får sat livet lidt i perspektiv. Du ved ikke, hvornår det er slut. Man værdsætter hverdagen på en anden måde end måske så mange andre gør, fordi du netop ikke ved, hvad der sker i morgen. Det gør, at man ikke går så meget op i bagateller ”, fortæller hun.
Charlotte har altid vidst, at hun skulle have et aktivt job med udfordringer - og netop derfor var Falck attraktivt. På grund af de dengang strammere højdekrav hos Falck, startede hun dog først hos Politiet. Men de store mængder skrivearbejde blev for meget, og da Falck ændrede sine højdekrav, søgte hun ind.
”Jeg egner mig ikke til et 8-16-job på et eller andet kontor. Jeg skal ud og lave noget fysisk også. Jeg har jo altid godt kunnet lide at hjælpe andre og gøre en forskel, og at have den der uforudsigelige hverdag, hvor du ikke ved, hvad dagen byder på. Det er det, der gør mit arbejde specielt”, siger hun.
Den uforudsigelige hverdag og de mange svingende opgaver bringer op- og nedture med sig. På 10 år er der sket lidt af hvert i ambulancen, og det har krævet, at hun har holdt hovedet koldt.
”Du ser livet fra mange sider. Du ser både de gode og lykkelige ting, og du ser bestemt også tragedierne. Og du skal kunne bevare roen og agere i begge situationer”, fortæller Charlotte.
Men nogle gange er det svært ikke at tage arbejdet med hjem, og derfor føler Charlotte sig heldig at have én, hun kan dele sine tanker med. Hendes mand arbejder nemlig selv i miljøet og tilbringer derfor meget tid i en ambulance. Selv de svære oplevelser har dog ikke afskrækket Charlotte for at søge nye udfordringer i Falck. Hun har netop bestået uddannelsen som ambulancebehandler, men hun ved også, at den nye stilling kommer med mere ansvar.
”Du ved, at det er dig det falder tilbage på, hvis tingene ikke går godt. Men jeg vil gerne have det ansvar. Det tror jeg er sundt. Som behandler har man teten på bilen, og så er det én selv, der bestemmer. Og det vil jeg meget gerne”, griner Charlotte.