Kundeservice 70102031 Support nr.: 0

Rabataftale mellem AkademikerPension og Falck


Med vores sundhedssikring Falck Sundhed Plus får du ekstra tryghed, hvis du bliver ramt af sygdom:

  • Få fysioterapi samt kiropraktik
  • Fast sundhedsfaglig tovholder
  • Nem adgang til psykologhjælp
  • Spar tid med online-læge

Tilmelding er åben for alle, også hvis du har en kronisk lidelse.

Spar 21%
Spar
21%

 

Vælg en pakke der dækker dig selv eller hele din husstand

Du får hurtig diagnose og behandlinger til krop og sind

Falck Sundhed Plus giver dig ekstra tryghed, hvis du er uheldig at blive syg eller skadet. Hvis det offentlige ikke kan leve op til udredningsgarantien, sørger vi for, at du kommer til specialundersøgelse eller scanning. Undervejs kan du altid ringe til din faste, sundhedsfaglige tovholder, som har tid til at lytte og vejlede dig så ofte du har brug for det.

Får du brug for hjælp hos en psykolog, kiropraktor eller fysioterapeut, er behandlingerne dækket af dit abonnement. Og bliver du pludselig dårlig eller skadet, kører vi dig på skadestuen, til lægevagten, kiropraktor eller lignende.

Du skal have den sundhedssikring, der passer til dit behov. Du kan derfor selv vælge, om du vil tilmelde dig som enkeltperson eller som husstand og få dækket hele familien. Hvis dit behov ændrer sig, kan du altid skifte til en anden pakke.

Læs mere om alle fordelene til venstre.

Købsbetingelser

Følgende ydelser kan du benytte med det samme: Akut sygetransport, Telefonlinje til sundhedsfaglig tovholder, Telefonlinje til psykologisk rådgivning, Telefonlinje til fysioterapeutisk rådgivning.
Følgende ydelser kan du benytte efter tre måneder: Hurtig diagnose, Psykolog, Fysioterapeut, Kiropraktor.
Du har 14 dages fortrydelsesret.
Abonnement kan opsiges med en måneds varsel dog tidligst ved udløb af bindingsperioden.

Spørgsmål om fordelene? Find svaret her
  • Hvad er Hurtig Diagnose?

    Hurtig diagnose er vores garanti for, at du får tid hos den rette speciallæge inden for 10 hverdage, hvis ventetiden i det offentlige er for lang. Garantien gælder også scanning.

    Du får en fast sundhedsfaglig tovholder hos Falck under hele forløbet, som ud fra diagnosen guider dig videre til behandling i det offentlige.

  • Hvad er en Sundhedsfaglig tovholder?

    En sundhedsfaglig tovholder er en sygeplejerske ansat af Falck til at rådgive og vejlede dig om sundhedsvæsnet, fx ventetidsgaranti, behandlingsgaranti eller hvordan man søger om hjælpemidler. Den sundhedsfaglig tovholder kan også hjælpe dig med at forstå din journal og breve fra lægen eller sygehuset.

  • Hvad er Online-læge?

    Som medlem af Falck Sundhed og Falck Sundhed Plus får du fri adgang til videokonsultationer med en læge på din computer, tablet eller smartphone. Du kan sidde hjemme i stuen, i sommerhuset eller hvor det passer dig, når det passer dig – om dagen, aftenen eller i weekenden. 

    Du får tid hos en dansk speciallæge i almen medicin, som kan svare på dine spørgsmål, hjælpe dig med at afklare dine eller dit barns symptomer eller forny en recept – fuldstændig som hos din egen læge.

  • Hvad får jeg med akut kørsel?

    Med Akut kørsel fra Falck får du kørsel til alt dét, ambulancen ikke rykker ud til. Ambulancen er forbeholdt meget kritiske eller livstruende situationer, og i sådan et tilfælde skal du altid ringe 112.

    Er der sket noget akut hos dig, som ikke er kritisk, men heller ikke planlagt, kan du ringe til Falck og få akut sygetransport. Vi kører dig til skadestuen, lægen, lægevagten, tandlægen, kiropraktor i forskellige situationer, som fx:

    • Hvis dit barn falder og slår sig og skal på skadestuen og syes. Vi kører, så du kan sidde og trøste dit barn på bagsædet.
    • Hvis en af dine gæster falder på terrassen og forvrider sin ankel, kommer vi og kører din gæst til skadestuen eller kiropraktorvagten.
    • Hvis du pludselig får slem tandpine og skal akut til tandlægen, ringer du bare til os, og vi kører dig til din tandlæge.


    Dit abonnement dækker op til 6 årlige kørsler, og du kan ringe døgnet rundt. Abonnementet dækker alle i din husstand, inkl. gæster.

    NB. Er situationen livstruende eller meget kritisk, skal du fortsat ringe efter en ambulance på 112.

  • Hvor mange behandlinger kan jeg få?

    Som medlem af Falck Sundhed Plus får du det antal behandlinger, du har brug for hos en fysioterapeut, kiropraktor eller psykolog.  Vi kalder det behovsbestemt behandling, fordi antallet af behandlinger bliver tilpasset dit behov.

    Det er behandleren, der vurderer, hvor mange behandlinger, du skal have.

  • Hvor ligger behandlingsstederne?

    Falck har mange behandlingssteder fordelt over hele landet, og du vil blive tilbudt et behandlingssted inden for max 15 kilometers afstand.

  • Hvor lang tid varer behandlingerne?

    Den første behandling hos fysioterapeuten tager 40 minutter. De efterfølgende behandlinger tager 20 minutter pr. gang.

    Den første behandling hos kiropraktoren tager 30 minutter. De efterfølgende behandlinger 10-15 minutter pr. gang afhængigt af behandleren.

  • Hvor hurtigt kan jeg komme til behandling?

    Fysioterapeut og kiropraktor:
    Vi garanterer dig behandling i vores sundhedscentre indenfor 5 hverdage og med maximalt 15 km til behandlingsstedet. Hvis vi ikke kan leve op til det, får du mulighed for selv at vælge en behandler med betalingsgaranti fra Falck. Det skal være en behandler som er godkendt af sygesikringen. Hvis du har fået en akut skade, får vi dig til behandling inden for 24 timer i hverdagene!

    Psykolog:
    Som abonnent på Falck Sundhed kan du altid ringe til os og snakke med en kompetent rådgiver. Du må ringe, så ofte du vil. Telefonerne er åbne alle hverdage kl. 8-16.

  • Kan jeg få en online konsultation med en fysioterapeut?

    Ja, det kan du, hvis du er medlem af Falck Sundhed Plus. Du får en eller flere videokonsultationer med en fysioterapeut hjemme foran din computer, tablet eller smartphone. Det kan være en fordel, hvis du har mange smerter eller helst bare vil blive hjemme.

    I taler sammen på skærmen og du kan vise, hvor det gør ondt eller hvordan du sidder på hjemmekontoret. Fysioterapeuten vil rådgive dig og sørge for, at du får målrettede øvelser til at blive smerterne kvit.

Spørgsmål om dækningen? Find svaret her
  • Stiger prisen med alderen?

    Vores pris stiger IKKE med alderen. Modsat mange private sundhedssikringer, der stiger i pris, jo ældre du bliver, er din pris hos Falck den samme, uanset hvor gammel du bliver.

  • Kan man blive medlem, hvis man har en kronisk sygdom?

    Ja. Hos Falck kan du godt få en sundhedssikring, hvis du har en sygdom eller lidelse, som er kronisk. Vi dækker ikke den sygdom, du allerede har, eller kronisk sygdom som skulle opstå senere, men du får hjælp til alt det andet: Hurtigere tid til speciallægen, personlig rådgivning, akut transport – og behandlinger hos psykolog, fysioterapeut og kiropraktor, når du vælger Sundhed Plus.

  • Er der en aldersbegrænsning?

    Nej, Falcks sundhedssikring er for alle uanset alder. Faktisk er de yngste danskere vi dækker, 0 år, mens den ældste er 107 år.

  • Hvem er dækket?

    Du kan vælge mellem to forskellige dækninger:

    Enkeltperson 
    Dette abonnement dækker kun dig selv.

    Husstand 
    Dette abonnement dækker hele din husstand, også dine børn. I skal bare have samme folkeregisteradresse. Så er børnene fx sikret Hurtig diagnose fra de er 0 år og kan få fysiske behandlinger fra de er fyldt 10 år og psykologbehandling fra de er fyldt 15 år.

  • Hvor ofte skal jeg betale?

    Du skal betale for dit abonnement en gang om året. Du kan enten melde dit abonnement til Betalingsservice eller betale det girokort, du får. Da der kan være høje gebyrer på girokort, anbefaler vi, at du tilmelder dig Betalingsservice. Det kan du gøre i din netbank eller ved at udfylde vores formular her.

  • Hvad er forskellen på en sundhedssikring, en sundhedsforsikring og en ulykkesforsikring?

    En sundhedssikring giver dig ekstra tryghed og hjælp, hvis du bliver ramt af sygdom eller frygter at være det. Falck Sundhed er en sundhedssikring. Vi hjælper dig med at få en hurtig diagnose, hvis ventetiden i det offentlige er for lang, og vi giver dig personlig vejledning og støtte før, under og efter et sygdomsforløb. Vores sundhedssikring giver dig også adgang til videokonsultationer med en læge om dagen, aftenen og i weekenden. Og hvis du skal på skadestuen, kommer vi hurtigt og henter dig. Med Falck Sundhed Plus kan du også få fysioterapi, kiropraktik og psykologhjælp uden lægehenvisning.

    En sundhedsforsikring kan du købe hos forsikringsselskaberne og få dækket udgifter til behandling på privathospital, som fx operationer. Prisen på en sundhedsforsikring er normalt afhængig af din alder, hvorimod prisen på fx Falck Sundhed er den samme hele livet. Er du nået over en vis alder, kan du ofte ikke købe en sundhedsforsikring længere. Falck Sundhed har ikke noget aldersloft.

    En ulykkesforsikring giver adgang til en direkte udbetaling, såfremt der er sket en pludselig hændelse der har forårsaget personskade (en ulykke). Udbetalingen er afhængig af, at der er tale om varige skader (mén), og relaterer sig direkte til hvor alvorlig skaden er. Typisk er mindre skader ikke dækket.