Kundeservice 70102031 Support nr.: 0
Datawarehouse udvikler
Tilbage til listen

Datawarehouse udvikler

Nyuddannet Data Warehouse/Business Intelligence (DWH/BI)-udvikler søges til Falck Healthcare IT i København.

Er du uddannet inden for de seneste par år, og brænder for at arbejde med DWH/BI-udvikling og arkitektur? Har du drive og ønske om at udvikle dine kompetencer inden for DWH/BI-udvikling? Kan du genkende dig selv i ovenstående, så er du lige præcis den person som vi søger til Falck Healthcare BI.
 

Falck Healthcare (FHC) BI er en del af Økonomi. Afdelingen har ansvaret for at udvikle analyser og rapporter baseret på vores Data warehouse.  Falck Healthcare BI er beliggende i Falckcenter København på Sydhavnsgade, København.

 
Jobbet 
Du får ansvaret for at videreudvikle FHC BI’s centrale EDW og BI platform i tæt samarbejde med vores systemansvarlige DWH/BI udvikler. I dit arbejde får du en central rolle i at sikre den nuværende løsning bliver videreudviklet ift. de regler og krav som forretningen har opstillet. Du vil løbende designe den bedste løsning ift. vores Best practice, samt være udførende og endeligt sikre at den nødvendige dokumentation er på plads.
 
Ansvarsområderne omfatter:
  • Ansvar for at videreudvikle BI-platformen og i samarbejde med den Systemansvarlige sikre løbende udvikling heraf
  • Analyse og optimering af BI-platformen (back-end & front-end)
  • Monitorering af DWH/BI-opdateringer
  • Udvikling, dokumentation og styring af standarder for deployment og releases
Du vil skulle bruge dit kendskab til f.eks. SISS og ETL til at udvikle og implementere værdifulde stjerneskemaer.
 
Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
Ansvar for egne udviklingsleverancer på vores løsning herunder
  • Facilitere og deltage i workshops samt varetage analyse og specificering af brugernes behov
  • Design og implementering af datamodeller
  • Udvikle ETL-programmer (SSIS) og datakuber (SSAS)
  • Sikre datakvalitet, herunder opfølgning og afstemning af data mod kildesystemerne
  • Sparring på den samlede rapporteringsstruktur, herunder strukturering af dashboards og rapporter, navigering i portal samt brugerstyring og –afgrænsning.

Din Profil 

Den rette profil til stillingen er nyuddannet med et stort drive, et par års erhvervserfaring med design og udvikling af DWH/BI løsninger på Microsoft platformen, ETL og datamodeller. Viden omkring Microsoft SQL Server, Integration Services, Analysis Services, Reporting Services, Excel m.v. vil klart være en fordel.

 
Herudover forventer vi, at du besidder følgende faglige kompetencer:
  • Relevant IT-uddannelse eller IT-efteruddannelse
  • Komfortabel i rollen som udvikler
  • Struktureret, analytisk og i stand til at skabe overblik
  • Forståelse og evner for at dokumentere Datawarehouse løsninger
  • Evne til at gå i dialog med vores brugere, og sammen med dem beskrive både realistiske og innovative rapporteringsløsninger
  • Interesse for forretningsforståelse.
Vi søger en person, der:
  • Har gode samarbejdsevner, er serviceminded og har humor
  • Har en struktureret og ansvarsbevidst tilgang til sine opgaver
  • Lægger vægt på at afslutte opgaver effektivt og succesfuldt
  • Er energisk, proaktiv, og befinder sig godt med mange bolde i luften
  • Formår at håndtere mange komplekse problemstillinger og kan arbejde detaljeorienteret, når der er behov for det.
Du tilbydes 
Et job i en engageret, dynamisk og udfordrende organisation med god mulighed for personlig og faglig udvikling. Gode kollegaer i et velfungerende arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på en frisk og uformel omgangstone og hvor man støtter hinanden i bestræbelserne på at nå målene. Du bliver endvidere del af en kompetent BI-afdeling med gode sparringspartnere.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Du får desuden adgang til en række af de sundhedsordninger, Falck Healthcare A/S leverer til markedet samt en velfungerende personaleforening med masser af gode tilbud. Du får hjemmeopkobling m.m.
Dine arbejdstider vil være fleksible, og der bestræbes generelt på at sikre en fornuftig balance mellem arbejds- og privatliv.
 
Ansøgning
Vi ser frem til at høre fra dig.
Send din ansøgning og CV via dette LINK senest d. 27. oktober 2017.
 
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte BI Chef David Skov Hansen på +45 40 23 99 63 eller Søren Madsen, DWH udvikler på +45 41 96 48 26.
 
 
Falck Healthcare hjælper med at skabe sunde mennesker og sunde arbejdspladser. Virksomheden har gennem mange år opbygget en solid viden om, hvilke faktorer der tilsammen fører til et menneskes sundhed og trivsel.
Falck Healthcare er Danmarks største, private udbyder af sundhedsydelser, og forretningsområdet har eksisteret som selvstændig enhed i Falck siden 2001.
Som arbejdsplads er Falck Healthcare A/S karakteriseret ved en positiv kultur med en uformel omgangstone. Falcks værdier er: hjælpsom, handlekraftig, hurtig, tilgængelig, troværdig og kompetent. Medarbejderne efterlever værdierne i det daglige i den måde de omgås og i den måde de løser deres opgaver. Det er derfor vigtigt, at du kan genkende dig selv i Falcks værdier.
Læs mere om Falck Healthcare A/S på www.falck.dk/healthcare.