Kundeservice 70102031 Support nr.: 0
Læge til Falck Healthcare i Aarhus
Tilbage til listen

Læge til Falck Healthcare i Aarhus

Falck Healthcares klinik i centrum af Aarhus søger lægekonsulent til at foretage forebyggende helbredsundersøgelser.
Klinikken er en samling af tværfaglige behandlinger, forebyggende helbredsundersøgelser og borgerrettede ydelser.

 

I Falck Healthcare arbejder vi målrettet med at levere de mest effektive serviceløsninger inden for sundhedsydelser til arbejdspladser, offentlige institutioner, forsikrings- og pensionsselskaber. Falck Healthcare hjælper med at skabe sunde kompetente mennesker og sunde arbejdspladser. Vi har gennem mange år opbygget en solid viden, som sammen med fokus på konstant udvikling skaber værdi for vores kunder.
Falck Healthcare er en del af Falck A/S, og vores fælles værdisæt er: hurtig, hjælpsom, handlekraftig, tilgængelig og troværdig. 
 
Jobbet
Arbejdet er deltidsarbejde som lægekonsulent, hvor du skal foretage forebyggende helbredsundersøgelser.
Vi har rutineret personale til at assistere dig, og du vil kunne tilrettelægge arbejdstiden afhængigt af dine ønsker og vores behov fra måned til måned.
Arbejdet vil som udgangspunkt foregå inden for normal dagsarbejdstid.
Minimum tid er 2 dage pr. måned.
 
Kvalifikationer
  •  Du er en erfaren læge, gerne fra praksis, men ingen betingelse
  • Du har interesse for det forebyggende arbejde
  • Du er fleksibel og bor i nærheden af Aarhus
  • Du vil blive tilbudt et 1-dags kursus i Aberdeen, hvis du ikke er certificeret til off-shore undersøgelser
  • Du er muligvis nylig pensioneret, men har lyst til et fleksibelt arbejde, eller du er netop gået i gang med en ph.d. og har tid til supplerende arbejde
Du evner at skabe den gode kontakt og forstår at yde en ekstra service.
Du er positiv, ansvarsbevidst og behersker en tæt klient kontakt.
Hvis du samtidig evner kunsten at lade dit gode humør og positive indstilling smitte af på dine omgivelser, er det bestemt et plus.
 
Løn og ansættelsesforhold
Falck Healthcare A/S er placeret i Scandinavian Center, Aarhus C. 
Der er tale om en konsulent stilling. Timeantallet kan variere og aftales individuelt.
 
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Chefsygeplejerske, Head of clinic Marie Louise Raben på 2168 4496. Du er også velkommen til at kontakte klinikken direkte på tlf. 8730 0708. Her skal du spørge efter Tina Meng, der vil være behjælpelig med at vise klinikken frem og svare på spørgsmål.
Send din ansøgning samt CV via dette LINK.
 
Om Falck
I mere end 100 år har det været Falcks mission at arbejde for at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Med mere end 38.500 medarbejdere i 46 lande fordelt på seks verdensdele er Falck en virksomhed i konstant udvikling og med mange muligheder for udfordringer og karriere. Læs mere om at være en del af Falck på karrieresiderne på www.falck.dk eller www.falck.com.
 
Falcks værdier er: hjælpsom, handlekraftig, hurtig, tilgængelig, troværdig og kompetent. Værdierne efterleves dagligt i den måde, vi omgås og løser vores opgaver på. Hvis du vil være en af vore kolleger, er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i disse værdier.