Kundeservice 70102031 Support nr.: 0
Kiropraktor til barselsvikariat
Tilbage til listen

Kiropraktor til barselsvikariat

Falck Healthcare søger en kiropraktor til et barselsvikariat fra 1. september 2017 i Silkeborg.
 
Er du en glad person der brænder for dit fag og ser glæden i at arbejde i et stærkt fagkompetent team bestående af fysioterapeuter, massører, zoneterapeuter og kiropraktorer, der sætter patienten i centrum, så er det lige dig vi leder efter.

Falck Healthcare søger nemlig en dygtig kiropraktor, til besættelse af en 22-30 timers stilling grundet barsel i perioden fra 1. september 2017 til 31. juni 2018. Der er mulighed for at tilpasse timerne, så det passer bedst muligt for dig og din hverdag og der vil samtidig være god mulighed for, at forlænge samarbejdet efterfølgende.

Hvad forventer vi af dig som person?
  • Du har et smittende humør og et glimt i øjet og kan lide at få det bedste frem i folk
  • Du er serviceminded og udadvendt
  • Du arbejder selvstændigt og handlingsorienteret samt er omstillingsparat
  • Du har en professionel tilgang til dit arbejde
  • Du kan lide at gøre en forskel for andre mennesker
  • Du ser muligheder i stedet for begrænsninger
  • Du brænder for at motivere andre til at leve et sundt liv og få det bedste ud af deres muligheder
Hvad kan tilbyde dig:
  • En unik mulighed for at arbejde med sundhedsfremme
  • Et job i en sundhedsordning med tværfagligt samarbejde
  • Et godt (og til tider travlt) arbejdsmiljø
  • En virksomhed med fokus på at skabe integritet og engagement
  • Dynamiske kollegaer, hvor åbenhed og faglig sparring værdsættes højt ved ugentlige afdelingsmøder

I Falck Healthcare arbejder vi målrettet med at levere de mest effektive serviceløsninger inden for sundhedsydelser til arbejdspladser, offentlige institutioner, forsikrings- og pensionsselskaber. Falck Healthcare hjælper med at skabe sunde mennesker og sunde arbejdspladser.

 

Ansættelsesvilkår:
Du vil selvfølgelig blive ansat som funktionær og med god pensionsordning. I Falck Healthcare er der flere muligheder/goder efter Falcks personalepolitik og personaleforening.

 

Ansøgning:
Hvis ovenstående har fanget din interesse, så send os en motiveret ansøgning, CV samt relevante bilag via dette LINK.

Funktionsbeskrivelse og yderligere information om indhold i stillingen kan fås ved henvendelse til Sundhedsfaglig Chefrådgiver Kristian Fredholm på tlf.: 29 69 55 61 eller mail kfk@falck.dk.
 
Ansøgningsfrist: Den 04.09.2017 – vi indkalder løbende til samtaler og vil fjerne opslaget tidligere, når vi har besat stillingen.

Om Falck
I mere end 100 år har det været Falcks mission at arbejde for at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Med mere end 38.000 medarbejdere i mere end 40 lande fordelt på seks verdensdele er Falck en virksomhed i konstant udvikling og med mange muligheder for udfordringer og karriere. Læs mere om at være en del af Falck på karrieresiderne på www.falck.dk eller www.falck.com.

Falcks værdier er: hjælpsom, handlekraftig, hurtig, tilgængelig, troværdig og kompetent. Værdierne efterleves dagligt i den måde, vi omgås og løser vores opgaver på. Hvis du vil være en af vore kolleger, er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i disse værdier.