Kundeservice 70102031 Support nr.: 0
Sales Agents til Falck Sales & Customer Service, Privatsalg
Tilbage til listen

Sales Agents til Falck Sales & Customer Service, Privatsalg

Drømmer du om en karriere inden for salgsbranchen, og brænder du for at sælge produkter, som du kan stå inden for og som skaber værdi for andre mennesker?  Så er det netop dig vi søger! 

I vores salgsafdeling i Aarhus er vi 30 medarbejdere, som alle brænder for kvalitetssalg og unikke kundeoplevelser. Vi er et team, der motiveres af ambitiøse målsætninger, det sociale fællesskab og af at kunne hjælpe vores kunder til enhver tid. Dette team, kan du også blive en del af.

 

Om jobbet:
Som vores nye Sales Agent bliver det din fornemmeste opgave at kontakte vores eksisterende private kunder telefonisk, og sælge vores abonnementsløsninger – f.eks. Falck Vejhjælp og Falck Vejservice. Vi sælger ikke 'bare' abonnementsløsninger, men abonnementsløsninger, der har værdi for den enkelte kunde i hverdagen, da vi via vores ydelser og services afhjælper kunden og får dem bragt videre, hvis de fx går i stå på landevejene. Vi sælger med andre ord sikkerhed og tryghed!

Kunderne og deres behov er vidt forskellige, så du får hele tiden nye udfordringer, inputs og varierende samtaler, der kan skærpe dine salgs- og kommunikationsevner. Det betyder også, at du har stor indflydelse på, hvordan du griber salget an. Du skal naturligvis afdække kundens behov og finde frem til den helt rigtige løsning, ligesom du skal kunne levere resultater og gøre vores kunder endnu mere tilfredse!

 
Vi forventer, at du:
  • Altid vil give kunden en sublim oplevelse samt forstår betydningen af at repræsentere Falck udadtil
  • Er ambitiøs samt resultatorienteret – og altid går efter målet
  • Sætter en ære i at lave kvalitetsbevidste salg ved at finde frem til den bedste løsning for kunden såvel som Falck
  • Har stærke kommunikationsevner og er mindst lige så god til at lytte
  • Kan bidrage med en positiv indstilling og til den gode stemning i afdelingen

Vi tilbyder dig:

  • En certificeret salgsuddannelse
  • En synlig og imødekommende ledelse i hverdagen
  • Kontinuerlig personlig og faglig udvikling samt coaching via kompetente salgsledere og salgsundervisere
  • Et ungt, dynamisk miljø med højt humør, sociale arrangementer og stærkt sammenhold
  • En fast, høj grundløn samt en attraktiv provisionsordning
Vi klæder dig godt på til jobbet!
Det er en fordel, hvis du har salgserfaring fra telemarketing, men ikke afgørende. Det vigtigste er, at du brænder for salg og muligheden for at tale med mange kunder dagligt! Vi sørger for, at klæde dig godt på i forhold til at kunne varetage jobbet. Dette i form af et grundigt introduktionsforløb, og derudover tilbyder vi vores interne salgsuddannelse, der strækker sig over et år og som medvirker til, at du hele tiden får udviklet dine salgskompetencer. Salgsuddannelsen afsluttes med et certifikat. Derudover har vi stort fokus på løbende coaching og sparring i salgsteknikker, samt at give dig de rette værktøjer til, at du kan blive en succes i den telefoniske kontakt med kunden!  
 
Vi søger dygtige Sales Agents til en 37 timers stilling i tidsrummet mandag til torsdag fra klokken 09.00-17.00 og fredag fra 9.00-16.30. Arbejdspladsen ligger på Trindsøvej 4-10, 8000 Aarhus C.
 
Kan du se dig selv som én af vores nye Sales Agents?
Hvis ovenstående har fanget din interesse, send da en motiveret ansøgning og upload dit CV via dette LINK.
Vi indkalder til samtaler løbende. Bemærk venligst, at en ren straffeattest er en forudsætning for at søge ansættelse hos Falck.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsafdelingen på  21 99 59 07 eller på outbound-fuldtid@falck.dk.
 
Vi ser frem til at høre fra dig!
 
Om Falck
I mere end 100 år har det været Falcks mission at arbejde for at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Med mere end 38.000 medarbejdere i mere end 40 lande fordelt på seks verdensdele er Falck en virksomhed i konstant udvikling og med mange muligheder for udfordringer og karriere. Læs mere om at være en del af Falck på karrieresiderne på www.falck.dk eller www.falck.com.
Falcks værdier er: hjælpsom, handlekraftig, hurtig, tilgængelig, troværdig og kompetent. Værdierne efterleves dagligt i den måde, vi omgås og løser vores opgaver på. Hvis du vil være en af vore kolleger, er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i disse værdier.