Kundeservice 70102031 Support nr.: 0
Sundhedsfaglig medarbejder/lægesekretær
Tilbage til listen

Sundhedsfaglig medarbejder/lægesekretær

Sirculus søger en dygtig sundhedsfaglig medarbejder/lægesekretær med interesse inden for det psykiatriske speciale og det administrative område.
 
Du kommer til at indgå i et team, som samarbejder om at sikre, en god atmosfære i klinikkerne, at deadlines bliver overholdt og et professionelt arbejdsmiljø. Opgaverne omfatter blandt andet skrivning af notater, opsætning af breve til vore kunder, besvare telefonhenvendelser, fakturering, indkalde og modtage patienter, assistere behandlerne i klinikken samt være behjælpelig med at løse forefaldende opgaver, så arbejdet glider for alle.
Vores nye kollega skal være indforstået med at arbejde i klinikkerne i både København og Køge.
 
Den foretrukne person til jobbet er:
  • Udadvendt, positiv og imødekommende
  • Fleksibel – mht. både arbejdstider og opgaver
  • Har en sundhedsfaglig baggrund eller er uddannet lægesekretær
  • Parat til at have mange bolde i luften og samtidigt et smil på læben i en travl hverdag
  • Er selvstændig og løsningsorienteret
  • Har lyst til at arbejde inden for det psykiatriske speciale
  • Ihærdig, grundig og omhyggelig
  • Har gode danskkundskaber
  • Har godt kendskab til IT, office pakken (word og excel) og elektronisk patientjournal
I Sirculus bestræber vi os på at være den foretrukne arbejdsplads inden for psykiatri. Der er faglige dygtige kolleger og en imødekommende stemning på klinikkerne.
 
Vi tilbyder en spændende og travl arbejdsplads med dynamiske og dygtige kolleger. En interessant arbejdsdag med varierende opgaver og mulighed for selv at have indflydelse på tilrettelæggelsen af opgaverne. Vi prioriterer i Sirculus, at der så vidt muligt altid er sekretærhjælp, når der er booket patienter, så derfor varierer arbejdstiden indimellem fra kl. 08 til ca. kl. 20, oftest på hverdage, men lørdag/søndags vagter skal også påregnes
 
Arbejdssted: Store Kongensgade 132, 1264 København K samt Gammel Lyngvej 2 i Køge.
Timetal: 37 timer eller efter aftale
Løn efter kvalifikationer.
Tiltrædelse snarest.
 
Ansøgning og kontakt
Spørgsmål kan rettes til Janne Pfeiffer Brun Larsen på mail jbl@sirculus.dk eller telefon 7023 0406.
 
Send venligst din ansøgning via dette LINK senest d. 26. juni 2017. Samtaler bliver afholdt løbende, så send endelig din ansøgning hurtigst muligt. 
 
Om Sirculus
Sirculus blev stiftet i 2009 og er i dag Danmarks førende private leverandør af psykiatri til kommuner, forsikringsselskaber og privatpersoner. Vi tilbyder ambulant psykiatrisk udredning og behandling til både børn og voksne i vores 6 klinikker i Danmark.
Vi har nøje udvalgte kompetente behandlere og medarbejdere, heriblandt speciallæger i psykiatri, sygeplejersker, psykologer og lægesekretærer, der arbejder på højt, fagligt niveau, som sikrer, at patienterne får en god behandling af høj kvalitet.
Vi arbejder med udredning og behandling af en bred vifte af psykiatriske lidelser, men har en overvejende andel af voksne patienter med langvarig stress, angst og depression. Desuden har Sirculus stor erfaring med udredning og behandling af børn og voksne med ADHD, Aspergers syndrom og autisme.
 
Om Falck
Sirculus er en del af Falck Danmark A/S.
I mere end 100 år har det været Falcks mission at arbejde for at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Med mere end 38.000 medarbejdere i mere end 40 lande fordelt på seks verdensdele er Falck en virksomhed i konstant udvikling og med mange muligheder for udfordringer og karriere. Falcks værdier er: hjælpsom, handlekraftig, hurtig, tilgængelig, troværdig og kompetent.
 
Værdierne efterleves dagligt i den måde, vi omgås og løser vores opgaver på. Hvis du vil være en af vore kolleger, er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i disse værdier.