Kundeservice 70102031 Support nr.: 0
Tysktalende røgdykkerinstruktør, deltid
Tilbage til listen

Tysktalende røgdykkerinstruktør, deltid

Falck Safety Services søger tysktalende røgdykkerinstruktør (deltidsansættelse/freelance ansættelse).
 
Kunne du tænke dig at blive instruktør i et kundeorientret miljø?
Så er stillingen som instruktør hos Falck Safety Services, måske noget for dig. Falck Safety Services er leverandører inden for sikkerheds og teknisk træning i industri, luffart, maritim, militær, olie/gas og vindbrancherne.
Vi sætter sikkerheden først!
 
Vi søger en dygtig kollega med brand baggrund og tyske sprogkompetencer.
Dit primære område bliver undervisning indenfor røgdykning og håndtering af Ammoniak-udslip samt indsatsledelse. Undervisningen omhandler primært praktisk undervisning, samt med henblik på teoretisk undervisning på sigt.
Personen vi søger, skal være selvkørende, fleksibel og kundeorienteret samt Falck Safety services ansigt udadtil overfor vore kunder. Vores kundeportefølje fra Tyskland er i vækst.
Det primære undervisningssprog er Dansk og Tysk.
Din ansættelse vil være på vores center i Esbjerg, men rejseaktivitet til Tyskland kan forekomme.
 
Faglige kvalifikationer 
  • Du er uddannet røgdykkerinstruktør
  • Du har praktisk erfaring inden for brandfaget
  • Du har en baggrund- og/eller interesse inden for indsatsledelse
  • Du har et godt overblik, er omstillingsvillig og trives godt i et fleksibelt miljø
Personlige kvalifikationer 
  • Du udviser Falcks værdier, som er: hurtig, handlekraftig, tilgængelig, troværdig, hjælpsom og kompetent
  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Du kan både arbejde selvstændigt og som en del af et team
  • Du trives på ”ølkassen” og kan lide at undervise
  • Du er serviceminded og trives med at blive evalueret konstruktivt.
Øvrige kvalifikationer 
  • Ren straffeattest
  • Sprog: Dansk og tysk på undervisningsniveau
 
Vi tilbyder
Vores virksomhed er under konstant udvikling. Du kan blive en del af en spændende rejse i en branche som udvikler sig konstant. Falck Safety Services er en spændende global arbejdsplads, hvor du vil blive en del af vores team som består af både fuldtids- og timelønsansatte instruktører.
 
Arbejdstid
Arbejdstiden er hovedsageligt hverdage inden for tidsrum 08.00 -17.00.
 
Ansøgning
Vi søger løbende efter gode kolleger så send din ansøgning via dette LINK.
Yderligere oplysninger får du hos Operationschef Henrik Munk, tlf. 23 67 47 28.
 
Om Falck
I mere end 100 år har det været Falcks mission at arbejde for at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Med mere end 38.000 medarbejdere i 44 lande fordelt på seks verdensdele er Falck en virksomhed i konstant udvikling og med mange muligheder for udfordringer og karriere. Læs mere om at være en del af Falck på karrieresiderne på www.falck.dk eller www.falck.com.
 
Falcks værdier er: hjælpsom, handlekraftig, hurtig, tilgængelig, troværdig og kompetent. Værdierne efterleves dagligt i den måde, vi omgås og løser vores opgaver på. Hvis du vil være en af vore kolleger, er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i disse værdier.