Kundeservice 70102031 Support nr.: 0
Læge til Forsikringsteam
Tilbage til listen

Læge til Forsikringsteam

Læge til forsikringsteam hos Falck Healthcare.

Er du uddannet læge med lyst til at arbejde med lægefaglig vurdering og sparring omkring sundhedsforsikringssager, samt bidrage til udvikling af ny-opstartet afdeling?
Så bliv en del af vores Sundhedsforsikringsteam med høj faglighed og engagement hos Falck Healthcare.
 
I Falck Healthcare arbejder vi målrettet med at levere de mest effektive serviceløsninger inden for sundhedsydelser til arbejdspladser, offentlige institutioner, forsikrings- og pensionsselskaber. Falck Healthcare hjælper med at skabe sunde mennesker og sunde arbejdspladser. Vi har gennem mange år opbygget en solid viden, som sammen med fokus på konstant udvikling skaber værdi for vores kunder.
Falck Healthcare er en del af Falck A/S, og vores fælles værdisæt er: hurtig, hjælpsom, handlekraftig, tilgængelig, troværdig og kompetent.
Sundhedsforsikringsteamet har til opgave at servicere klienter primært via telefonen i forhold til sundhedsforsikringsmæssige spørgsmål.
 
Jobbet:
Kerneopgaver direkte relateret til den daglige drift i forsikringsteamet:
  • Skriftlig besvarelse af lægesager fra sagsbehandlerne (sygdom + fys/kir/psyk)
  • Mundtlig rådgivning af sagsbehandlere i konkrete sager (sygdom + fys/kir/psyk)
  • Telefonisk kontakt til skadelidte, egen læge eller leverandører i netværket i konkrete sager
  • Løbende undervisning af sagsbehandlere i visitationsalgoritmer, sundhedsfaglige emner mm.
  • Oplæring af nyt personale i sygdomssager
  • Faglig sparring med Teamleder og Service Chef
  • Deltagelse i lægefaglige statusmøder mellem Falck og forsikringsselskab
Udviklingsopgaver:
Lægefaglige input til den løbende:  
  • Optimering af sagsbehandlingen
  • Justering af visitationsalgoritmer
  • Justering af skadeviden
  • Justering af netværket
  • Sygdomslærer / undervisning
Lægefaglige opfølgning i forhold til stikprøvekontroller og klagesager (inkl. opfølgning på kvartalsrapport fra Afdeling for Kvalitet).
 
Du er uddannet læge, gerne med speciale i almen medicin, ortopædkirurgi eller reumatologi. Du har måske erfaring fra forsikringsbranchen og du trives generelt godt med administrativt arbejde. Du er vant til at arbejde struktureret, selvstændigt og målrettet med dine arbejdsopgaver.
 
Som person er du:
  • Professionel i din adfærd
  • I stand til at bevare overblikket på trods af afbrydelser
  • Vant til at have mange bolde i luften, og kan holde hovedet koldt
  • God til at arbejde selvstændigt, struktureret og koordineret
  • Teamorienteret
  • God til at være medskabende til et godt arbejdsmiljø
  • Positiv og god til at se muligheder
  • God sparringspartner
Sprogligt mestrer du som minimum dansk og engelsk. Hvis du kan et 3. sprog som f.eks. tysk er det bestemt en fordel.
 

Vi tilbyder:

Et job i en engageret, dynamisk og udfordrende organisation med god mulighed for personlig og faglig udvikling.
Gode kollegaer i et velfungerende arbejdsmiljø, med fokus på faglighed, gode resultater og det gode samarbejde.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen i tidsrummet 8-17 på hverdage.
Løn fastsættes efter kvalifikationer.
 
For yderligere information kontakt da Pia Sondrup Bach, tlf. 4082 9208.
 
Ansøgning:
Ansøgning samt CV sendes via dette LINK.
 
Vi ser frem til at høre fra dig.
 
Læs mere om Falck på www.falck.dk eller www.falck.com