Kundeservice 70102031 Support nr.: 0
Falck Healthcare søger indendørscykel instruktører
Tilbage til listen

Falck Healthcare søger indendørscykel instruktører

Er du engageret, smilende og energisk og har lyst til at bliver tilknyttet Falck Healthcares instruktør-team?

 

Kan du arbejde selvstændigt og samtidig være en teamplayer? Hvis ja, så er du måske vores nye instruktør!

 
I Falck Healthcare arbejder vi målrettet med at levere de mest effektive serviceløsninger inden for sundhedsydelser til arbejdspladser, offentlige institutioner, forsikrings- og pensionsselskaber. Vi driver bl.a. inhouse fitnesscentre på flere danske virksomheder, hvor vi tilbyder forskellige aktiviteter som træningsvejledning, personlig træning og forskellige typer af holdtræning, herunder indendørscykling både helt traditionelt og med div. puls- og wattsystemer.
 
Som instruktør hos Falck Healthcare skal du være stabil, loyal, selvstændig og være parat til at indgå i et dynamisk team, hvor alle hjælper hinanden med, at gøre oplevelsen, for vores kunder så attraktivt og velfungerende som muligt. Timerne er typisk placeret i hverdage mellem kl. 7.00 og kl. 18.00 (primært morgen og eftermiddag) mandag til fredag. Stillingen er en timelønsstilling med varierende timeantal, men typisk mellem 1-4 timer pr uge.
 
Vi søger primært indendørscykel instruktører i Storkøbenhavn, men du må gerne søge hvis du kommer fra andre steder i landet.
 
Falcks værdier er, hjælpsom, handlekraftig, hurtig, tilgængelig, troværdig og kompetent. Værdierne efterleves dagligt i den måde, vi omgås på og løser vores opgaver på. Det er derfor særdeles vigtigt, at du kan genkende dig selv i disse værdier. Læs mere om at arbejde hos Falck på www.falck.dk eller www.falck.com.
 
Hvis du synes, det lyder som noget for dig, skal du sende din ansøgning via dette LINK.
Vi modtager løbende ansøgninger.
 
Vi glæder os til at høre fra dig.