Kundeservice 70102031 Support nr.: 0

Maksimal effekt
En Falck-hjertestarter er FDA-godkendt og kompatibel med danske hospitaler og de fleste ambulancer. For det øger overlevelsen.

Nem at bruge
Alle kan finde ud af at bruge en Falck-hjertestarter, også når adrenalinen ruller. Faktisk sørger vi for, at du umuligt kan gøe noget forkert.

Virker altid
En hjertestarter er kun nogte værd, når den virker. Derfor tjekker vores hjertestartere løbende sig selv, så de altid er klar til brug.

Kontant eller aftalekøb?

Vi anbefaler aftalekøb når:

  • Lorem ipsum dolor sit amet, faucibus suscipit mollis, purus eget lorem.
  • Nascetur lectus, massa et porttitor, justo sociis quam. Mauris ut.Ultricies dolor leo, nam id.
  • Lorem ipsum dolor sit amet, faucibus suscipit mollis, purus eget lorem.
  • Nascetur lectus, massa et porttitor, justo sociis quam. Mauris ut.Ultricies dolor leo, nam id.

Vi anbefaler kontantkøb når:

  • Lorem ipsum dolor sit amet, faucibus suscipit mollis, purus eget lorem.
  • Nascetur lectus, massa et porttitor, justo sociis quam. Mauris ut.Ultricies dolor leo, nam id.

 

Vi rådgiver dig gerne på 70 20 54 50 - eller udfyld herunder. Så ringer vi til dig.





 

Vælg mellem aftalekøb eller kontantkøb

 

 

 

Leasing eller kontant – hvad er bedst?

En hjertestarter i virksomheden redder liv. De fleste virksomheder vælger vores leasing-model med en 3-årig serviceaftale. Startudgiften er lavere, og samtidig overtager Falck ansvaret for at opdatere og vedligeholde hjertestarteren.

Du kan også købe hjertestarteren kontant – med eller uden serviceaftale. Vi kan hjælpe dig med at afgøre, om det kan betale sig for jer eller ej. Ring til os på 70 25 70 73, så sammensætter vi et prismatch-tilbud til dig.

Vejledende kontantpriser ekskl. moms:

  • CR Plus: 9.987 kr.
  • CR2: 12.900 kr.
  • Hjertestarterskabe fra 1.336 kr.

Vi ringer dig også gerne op:

"Alt gik så hurtigt den dag...

Kunden sad og ventede på at få service af sin hyrevogn, da han fik en stikken fra brystet ud i armen. Vi kontaktede straks alarmcentralen, men pludselig fik han voldsomme kramper… ”

Volkswagen i Ribe har sikret medarbejdere og kunder med både hjertestarter og førstehjælpskursus fra Falck. Det endte med at redde livet for en kunde.

Se hvordan du bruger hjertestarteren

I videoen viser paramedicineren Teis Krag, hvordan du giver førstehjælp med en af vores hjertestartere. Det er ikke svært, men i en stresset situation, ved vi, at det har kæmpe betydning, om man har fået teknikken godt ind under huden i forvejen. Derfor vil der altid være praktiske øvelser i realistiske situationer på Falcks førstehjælpskurser med vores ambulancereddere.

Sådan redder du en kollega
FAQ
  • Hvorfor vælge Falck Hjertestarter?

    Hos Falck er vi eksperter i at redde liv. Her er tre gode grunde til, at Falcks eksperter kan ruste jer til at handle korrekt ved hjertestop:

    • Falcks reddere har selv mange års praktisk erfaring med at redde mennesker i akut livsfare
    • Vores uddannede paramedicinere kender alle symptomerne og kan lære jer, hvordan I på få sekunder kan afgøre, om jeres kollega f.eks. er bevidstløs, syg eller har fået et hjertestop
    • Hos Falck redder vi liv hver eneste dag – og det har vi gjort i over 100 år
  • Hvorfor bør en hjertestarter hænge udendørs?

    Falck følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger, om at din virksomheds hjertestarter hænges et synligt sted udenfor bygningen. Det sikrer, at både medarbejdere og beboerne i dit nærområde kan få hurtig adgang til hjertestarteren døgnet rundt – uanset om bygningen er lukket.

  • Kan jeg starte et hjerte efter hjertestop uden en hjertestarter?

    Nej. Det ikke er muligt at få hjertet til at pumpe normalt uden stød fra en hjertestarter. Gå derfor ikke i panik, hvis personen ikke kommer til bevidsthed. Bliv ved, indtil hjælpen er fremme.

  • Kan jeg give mig selv eller personer uden akut behov stød med en hjertestarter?

    Nej. Falcks hjertestarter analyserer omhyggeligt hjerterytmen og giver kun stød, hvis der er behov for det. Med andre ord er det kun personen med hjertestop, det kan få stød.

  • Kan jeg bruge en hjertestarter forkert?

    Nej. Når hjertestarteren aktiveres, vil en stemmeguide instruere dig trin for trin. Stemmeguiden følger dit tempo gennem hele processen. Du er derfor i trygge hænder, indtil hjælpen kommer frem.

  • Hvilke kurser kan Falck ellers tilbyde din virksomhed?

    Sker der uheld i din virksomhed, er medarbejderne den nærmeste hjælp. På vores kurser lærer erfarne Falck reddere jer at slukke brande, redde liv og undgå ulykker på arbejdspladsen.

    Se alle vores kurser her

Hjertestarter 

- Her kan du finde svar på en række spørgsmål om Falcks hjertestartere 

 

Hviken hjertestarter skal jeg vælge?

Falcks udvalgte hjertestartere består af markedets bedste. De er udvalgt af vores paramedicinere og ambulancereddere, fordi de er teknisk overlegne og samtidig ekstremt lette at bruge. Det er ganske enkelt de hjertestartere, der erfaringsmæssigt kan hjælpe flest til at overleve.

Du kan se udvalget af vores hjertestartere her – eller ringe til os på 70 25 70 73. Vi hjælper dig gerne mandag til torsdag kl. 8-17 og fredag kl. 8-15.30.

 

Kan jeg hænge min hjertestarter op udendørs, hvis jeg vil?

Ja, hvis du har et udendørs skab med elektrisk opvarmning. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man som virksomhed hænger hjertestarteren et synligt sted udenpå bygningen. På den måde kan den være til nytte for langt flere mennesker i området – og som virksomhed sender du et positivt signal.

 

Kan jeg redde liv uden en hjertestarter?

Du kan ikke starte et hjerte uden en hjertestarter, og chancen for at overleve falder således drastisk. Hvis en person falder om med hjertestop, er det under alle omstændigheder vigtigt, at du straks går i gang med at give hjerte-lungeredning (hjertemassage og mund til mund). Også hvis du ikke har adgang til en hjertestarter. Du kan ganske vist ikke genstarte hjertet uden en hjertestarter, men med hjerte-lungeredning kan du holde blodet iltet og cirkulationen i gang. Uden ilt begynder hjernen allerede at dø efter få minutter. Derfor er det helt afgørende, at du fortsætter med at give hjerte-lungeredning helt frem til, at ambulance-redderen kan støde med hjertestarter og give medicin til patienten.

En hjertestarter gør en enorm forskel for, om det vil lykkes at redde personen uden større varige mén. Chancen for at overleve et hjertestop stiger nemlig med fra 12 % til 74 %, når du giver hjerte-lungeredning og stød med en hjertestarter inden for de første tre minutter.

 

Risikerer jeg selv at få stød – eller at støde forkert?

Du kan ikke støde forkert med Falcks hjertestarter. Den analyserer selv hjerterytmen, og giver den helt rigtige stødstyrke. Den støder kun, hvis der er behov for det – og hvis det vil være muligt at genoplive personen med stød. Mange er usikre på, om de må bruge hjertestarter, hvis personen har pacemaker. Det kan man sagtens, og det giver god mening. Du kan altså umuligt gøre noget forkert.

Mange af vores hjertestartere er fuldautomatiske og støder selv. På den måde slipper du for at træffe beslutningen om at trykke på knappen. Hjertestarteren fortæller med dansk tale, at den er klar til at støde og udsender samtidig en høj lyd. Nu er det tid at træde væk. For at sikre, at ingen får stød, skal du højt og tydeligt bede alle om at holde afstand, indtil hjertestarteren har afgivet stød.

På vores førstehjælpskursus med hjertestarter har vi fokus på, at alle deltagere bliver fuldkommen trygge ved at bruge hjertestarteren og førstehjælpsteknikkerne. Læs mere her.


Har jeg brug for et kursus i at bruge hjertestarteren?

Falcks hjertestartere er ekstremt brugervenlige og intuitive. Du bliver guidet med tale og på nogle modeller også med grafisk display. Du og alle andre kan altså sagtens finde ud af at bruge hjertestarteren uden et kursus.

Alligevel anbefaler vi på det kraftigste, at en eller flere medarbejdere får et kursus i førstehjælp med hjertestarter. Det gør vi, fordi vi som ambulancereddere og paramedicinere erfaringsmæssigt ved, at mange tøver med at bruge hjertestarteren, fordi de er bange for at gøre skade. Vi har desværre gentagne gange oplevet, at hjertestarteren har været sat til, men at man ikke har haft modet til at trykke på stødknappen. Det kan være fatalt. Derfor lægger vi stor vægt på, at alle vores kursusdeltagere får lov at prøve hjertestarteren i realistiske situationer. Kun på den måde får man teknikken ind på rygraden og bliver klar til at handle hurtigt, sikkert og effektivt, når uheldet er ude.

 

Har jeg brug for en særlig hjertestarter til børn?

Det kommer an på den enkelte Falck-hjertestarter:

Physio Control CR Plus – kan bruges til børn ned til 8 år
Physio Control CR2 – kan bruges til børn med samme elektroder

Falck tilbyder særlige førstehjælpskurser til børn, da teknikkerne og de ting, du skal være opmærksom på, ofte er anderledes, når du skal give førstehjælp til børn.

 

Hvordan fungerer en hjertestarter?

Når en person får hjertestop – på grund af en blodprop, hjertefejl, elektrisk stød eller anden ulykke – pumper hjertet ikke længere normalt. Det skyldes, at de små elektriske impulser, der normalt får hjertet til at pumpe stødt og roligt, er gået i uorden. De ukoordinerede impulser står nu og flimrer meget let, fordi de ikke kan finde tilbage til deres normale rytme. Hjertestarteren fungerer ved at sende et stærkt elektrisk stød gennem hjertet, så de flimrende impulser nulstilles. Hjertestarteren ’starter’ altså ikke hjertet, som man måske kunne tro. Den ’standser’ faktisk hjerteflimmeret i en kort periode. Når det sker, får de normale impulser en chance for at genfinde deres rytme og dermed genaktivere hjertets pumpemuskler korrekt. Så hjertet begynder at slå normalt igen. Det er ikke altid, det lykkes, men når der gives hjerte-lungeredning med hjertestarter inden for tre minutter, har tre ud af fire** chancen for at blive genoplivet uden større mén. Falcks hjertestartere eskalerer gradvist stødstyrken, fordi vi erfaringsmæssigt ved, at det virker bedre. Det lykkes ganske enkelt at genoplive flere.

** Kilde: Caffrey SL, Willoughby PJ, Pepe PE, Becker LB. Public use of automated external defibrillators. N Engl J Med. 2002;347:1242-1247.

 

Er der tilfælde, hvor man ikke skal bruge en hjertestarter?

Mange er i tvivl om, hvornår de må bruge hjertestarter. Med en Falck-hjertestarter kan du glemme den tvivl fuldstændigt. Den analyserer selv hjerterytmen og støder KUN, når der er behov for det, og det giver mening. Den vil altså ikke støde på en patient, hvor det ikke er hensigtsmæssigt. Du kan på ingen måde skade personen.

 

Hvorfor skal jeg vælge en hjertestarter-serviceaftale?

Som ambulancereddere kommer vi af og til ud til en ulykke, hvor hjertestarteren ikke har virket. Måske fordi batteriet er løbet tør, eller fordi elektroderne er blevet for gamle og derfor ikke vil hæfte ordentligt. Det kan også være selve maskinen, der gået i stykker. Det sker ikke med en Falck-hjertestarter – den selvtester regelmæssigt og virker altid. Med en serviceaftale overlader du ansvaret for vedligeholdelse af hjertestarteren til os. Vi kommer ud en gang om året og tester den, og vi sørger for, at I får nye batterier og elektroder i god tid, før de gamle udløber. En hjertestarter-serviceaftale hos Falck betyder også, at vi er der, hvis hjertestarteren har været i brug. I får naturligvis en ny, mens vi reparerer og opdaterer den brugte.

Og mindst lige så vigtigt har I adgang til Falcks psykologiske krisebistand. De medarbejdere, der er berørt af ulykken, enten fordi de har oplevet den på tæt hold, givet førstehjælp eller kender personen godt, efterlades ofte med en følelse af stor tomhed. Gjorde man det rigtige? Skulle man have gjort noget anderledes? Tanken om, at dette kan ske. Falcks psykologiske kriseberedskab hjælper jer med at vurdere behovet for psykologisk støtte og er klar til at hjælpe de berørte medarbejdere trygt videre.


Ring til os på 70 25 70 73, hvis du vil vide mere om hjertestarter-serviceaftalen. Vi hjælper dig gerne mandag til torsdag kl. 8-17 og fredag kl. 8-15.30

*Prismatch på kontantsalg

  • Gælder kun for samme mærke, type og model og max 5 stk.
  • Gælder ikke levering, montering og andre serviceydelser.
  • Gælder ikke særlige kampagner/tilbud (slagtilbud), restpartier, demovarer, udstillingsmodeller mv.
  • Gælder kun varer fra danske webshops og fysiske butikker.
  • Gælder kun dokumenterbar aktuel pris på handelstidspunktet.