Lær førstehjælp når luftvejene er blokeret

 Del på Facebook      Send video

Sådan gør du

Her får du en kort gennemgang af, hvad du skal gøre, hvis en person får noget galt i halsen af Michael Jensen, Falck-redder og førstehjælpsinstruktør:


Sådan ser du, om der er noget alvorligt galt

Du kan se, om en person har noget galt i halsen og har fået blokeret sine luftveje ved at personen:

  • Ikke kan tale
  • Ikke kan hoste
  • Bliver blå om læber, næse og øreflipper - også kaldet cyanose


Sådan fjerner du fremmedlegemet

  • Giv personen 5 slag mellem skulderbladene med flad hånd (hold så vidt muligt personens overkrop nedad).
  • Hvis det ikke hjælper med slag i ryggen, kan du udføre Heimlich-metoden til fremmedlegemet kommer fri.


Sådan udfører du Heimlich-metoden

  • Man tager fat om personens talje bagfra og griber sin egen knyttede hånd, så hånden presses ind mellem navlen og ribbenskanten.
  • Herefter presser du hånderne hårdt ind i personens mave med et hurtigt stød opad. Dette gentages til fremmedlegemet kommer fri (se demonstrationen i videoen herover).
  • HUSK: En person, der har fået foretaget Heimlich-metoden, skal ALTID kontrolleres af en læge eller på skadestuen.


Se også videoerne:

Hjertemassage og kunstigt åndedræt

Lær at lægge en person i aflåst sideleje