Nybagte forældre

- den første tid i hjemmet

Det er en stor omvæltning at blive forældre første gang, og I får brug for tid sammen til at lære barnet at kende og til bare at nyde, at alting er vel overstået.

Kom godt i gang med at amme
Mælken dannes allerede under graviditeten, og den er der lige fra fødslen. Den første mælk kaldes råmælk eller colostrum. Den er særlig rig på antistoffer mod sygdomme, og den er let fordøjelig og sætter gang i afføringen.

De første dage er der ikke så meget mælk - men lige præcis hvad barnet har brug for - men produktionen kommer gradvist i gange i løbet af et par døgn. Jo hyppigere du ammer, des hurtigere dannes mælken.

Læg barnet til brystet, når I begge har lyst - i de første dage er det helt almindeligt med 10-12 gange i døgnet. Omkring det tredje døgn bliver brysterne hos de fleste ømme, spændte og hårde, men hvis du bliver ved med at amme hyppigt, går det hurtigt over.

Er der mælk nok?
I løbet af de næste uger bliver brysterne igen blødere og mindre spændte. Det er helt normalt, og det betyder ikke, at mælken svinder. Barnet får mælk nok, hvis der er mange våde bleer, hvis der er afføring, og hvis det i øvrigt virker tilfreds.

Når mælken er løbet godt til, skal du prøve at finde en rytme, hvor barnet fortsat lægges hyppigt til brystet, men der skal også være pauser til at fordøje mælken indimellem. Efterhånden lærer I at høre forskel på, om det er sult, våde bleer eller andet, der får jeres barn til at græde eller være urolig.

Du kan læse mere i pjecen "Kort og godt om amning", som kan bestilles i Komiteen for Sundhedsoplysning på telefon 35 26 54 00.

Almindelig gulsot
Mange nyfødte får gulsot i de første dage efter fødslen. Det er helt normalt og forsvinder som regel igen efter en til tre uger.

Gulsoten skyldes, at det nyfødte barns lever endnu ikke er helt klar til at udskille affaldsstoffer fra maden. Et af affaldsstofferne er bilirubin, som farver huden gul.

Et barn med gulsot kan blive sløvt og sove meget. Så er det ekstra vigtigt at amme hyppigt, og det kan være nødvendigt at vække barnet cirka hver tredje time for at give det mad.

Almindeligt dagslys hjælper med at nedbryde bilirubinet, så sæt barnet i liften eller i vuggen ved vinduet. Er barnet stadig gult, når det er tre uger gammelt, vil sundhedsplejersken opfordre jer til at bestille en tid hos jeres egen læge for at få vurderet gulsoten. Kraftig gulsot skal behandles med ultraviolet lys på sygehuset.

Huden i de første uger
Mange børn er indsmurt i fosterfedt ved fødslen. Efter nogle dage er fosterfedtet væk, og mange børn begynder at skalle en til to uger efter fødslen.

Som regel skaller barnet ved håndleddene og anklerne og på maven. Det er helt normalt, og det vil forsvinde af sig selv i løbet af en uges tid.

Bad barnet et par gange om ugen. I begyndelsen er det ikke nødvendigt at komme noget i vandet, og hold jer helt fra parfume og konserveringsmidler. Sørg for at tørre barnets hud godt i alle folderne og omkring navlen.

Er barnets hud meget tør, kan i massere lidt olie på de meget tørre steder. Brug ikke vaskeservietter, for de fleste er tilsat konserveringsmidler og parfume. Brug bare vand, hvis barnet kun har tisset, og brug uparfumeret sæbe, hvis der er afføring.

Almindelig bomuldsvat er bedre end engangsvaskekludene i den første tid, for det kradser ikke. Lad barnet ligge på maven på puslebordet og "lufttørre" lidt, inden du igen lægger ble på. Det er godt for huden og for barnets udvikling at ligge på maven, når det er vågent.

Hold navlen tør
De fleste barselafdelinger bruger hverken pudder eller salver til at passe navlestumpen. Hvis du bare holder den tør og udækket, heler den som regel uden problemer. Når små drenge får ble på, skal tissemanden vende nedad, så de ikke tisser op mod navlen.

Hver gang bleen skiftes, skal du lige se til navlen. Den kan væske og lugte lidt, indtil den falder af, men den må ikke være rød, stærkt væskende eller lugte grimt - det kan være tegn på en infektion. Sundhedsplejersken vil altid kigge på navlen og give gode råd, første gang hun besøger jer.

Det er helt normalt, at det kan bløde lidt fra navlestedet, også når stumpen falder af efter en til to uger. Der er ingen nerver ved navlestedet, så vær ikke nervøs for, om det gør ondt, når du vasker og tørrer dit barn omkring navlen.

Øjenbetændelse
Mange nyfødte børn har lidt pus i øjnene den første tid efter fødslen. Det skyldes som regel en tilstoppet tårekanal, men kan ligne øjenbetændelse.

Kun hvis øjet hæver, og det hvide i øjnene bliver rødt, er der formentlig tale om øjenbetændelse, og så skal lægen vurdere, om barnet skal i behandling.

Brug lidt kogt vand eller saltvand fra Falck-tasken til at rense øjet med. Rens indefra og ud med en lille tot vat, og brug kun hver tot én gang. Husk at vaske hænder, inden du renser barnets øjne.

To slags afføring
Den første afføring er sort og klæbrig og kan minde om tjære. Den kaldes meconium. Når amningen er godt i gang, vil afføringen gradvist ændre farve og blive til en tynd, gul, syrligt lugtende "remulade".

I de første uger har barnet som regel meget hyppige afføringer, men det aftager efterhånden. Brystbørn har sjældent problemer - afføringerne kan være hyppige eller sjældne, men barnet får sjældent diarré eller forstoppelse.

Hos børn, der får modermælkserstatning allerede fra starten, er afføringen mere fast og ildelugtende, og barnet kan godt få forstoppelse. Hold derfor øje med, at der er regelmæssig afføring.
Læs også artiklen om forstoppelse

Luft i maven
Når barnet spiser, og når det græder, sluger det luft. Luften i mavesækken kommer op ved hjælp af bøvser, men hvis ikke barnet får bøvset, skal luften passere gennem mave-tarmkanalen som "luft i maven" hvilket kan være meget smertefuldt.

Nogle børn er gode til at bøvse, lige fra de bliver født, og andre skal lige lære det. Det er også forskelligt, hvor meget børn bøvser, så prøv forskellige stillinger, hvis det kniber:

Bær barnet liggende på maven på din underarm, eller vug det frem og tilbage foran dig, mens I har øjenkontakt
Læg det på maven over dine knæ
Giv det let massage rundt om navlen (med uret)
Lav cyklebevægelser med underbenene, når barnet ligger på ryggen
Hold hænderne under barnets balder og løft underkroppen blidt op mod brystkassen

Sovestilling og søvn
Vi ved nu, at spædbørn altid skal sove på ryggen for at forebygge vuggedød. Pas på at barnet ikke får en favoritside at lægge hovedet til. Så kan det få skævheder i nakken og skæv hovedfacon.

Du kan stille en lille billedbog eller en bamse ned i den side, barnet hviler hovedet imod. Så kan du altid huske, hvilken side barnet sidst sov mod.

Lad barnet ligge meget på maven, når det er vågent. Det giver stærke nakke- og rygmuskler og forebygger, at nakken bliver flad. Det aflaster også nakken at lægge barnet på siden, når det er vågent.

Lyset drager
Brug begge dine arme på skift, og lad ansigtet vende til begge sider, når du bærer barnet. Hvis barnet allerede har fået en favoritside, så hæng uroen over puslepladsen lidt forskudt og tving på den måde dit barn til at kigge til den anden side. Eller du kan lægge barnet i fodenden af vuggen og sofaen for at få det til at vende sig mod lyset til den modsatte side af, hvad det plejer.

Spædbørns søvnbehov er forskelligt og kan variere fra 14 til 18 timer i døgnet. Det kan være svært at læse barnets signaler i starten, og mange børn har brug for støtte til at kunne falde i søvn.

Den første måned sover barnet som regel meget - men det er ikke alle. Mange børn falder i søvn ved brystet og kan lirkes over i vuggen uden problemer, mens andre vågner, så snart man lægger dem fra sig.

To slags søvn
Det er almindeligt, at det varer mellem 20 og 30 minutter, før barnet er faldet helt i søvn. Vent med at lægge det over i vuggen, til det sover dybt, for så kan det nemt sove videre. Du kan mærke, at barnet bliver tungt at sidde med, og du kan høre åndedrættet forandre sig til langsomme dybe vejrtrækninger.

Det spæde barn skifter hyppigt imellem to søvnfaser:

den dybe søvn, hvor barnet er svært at vække
de urolige faser, hvor barnet let vågner af sig selv

For at barnet kan få søvn nok og blive god til at sove, skal det allerede fra start have lov at sove, til det er helt udhvilet. I de urolige faser kan I se barnet lave grimasser og smile, det bevæger arme og ben og kan endog åbne øjnene, mens vejrtrækningen er uregelmæssig og hurtig. I disse faser kan barnet nemt vækkes, og forældrene kan tro, at barnet er færdig med at sove. Men det er bare den urolige fase Vent med at tage barnet op, til det er helt vågent, så bliver det mere tilfreds.

Læs også artiklen:
Det lille barns søvn

Gråd og uro
Gråden er dit nyfødte barns eneste sprog til at fortælle, at det ikke er helt tilfreds. I begyndelsen kan det være svært at tolke det rigtigt, og der er kun få nuancer.

Men snart lærer I hinanden bedre at kende, og I vil hurtigere kunne finde årsagen til gråden. Den første tanke er ofte sult, og små børn falder gerne til ro ved brystet. Men husk, at barnet skal have ro til at fordøje ind imellem, så overvej om der kan være andre årsager:

Er barnet træt?
Har det brug for en ren ble?
Har det luft i maven?
Har der været mange gæster med fremmede stemmer og nye lugte, så det har brug for ro?
Har det bare brug for at være tæt på mor eller far og høre hjertet slå og lyden af de kendte stemmer tæt på?

Det kan nogle gange være svært at finde ud af, hvorfor barnet græder. Men hvis I selv bevarer roen, falder der som regel også ro på barnet igen.

Rusk aldrig et spædbarn - det kan være livsfarligt!
Hvis du mærker vreden eller afmagten stige op, så læg barnet fra dig, og gå ind i et andet rum og vent, til du selv bliver rolig og kan håndtere barnets gråd og trøste det.

Trøske smitter
Trøske er hvidlige belægninger på barnets tunge og på indersiden af kinderne. Det er en svampeinfektion, som ligner mælkerester, men den forsvinder ikke mellem måltiderne.

Trøske generer barnet og kan smitte dine brystvorter. Den kan brede sig ned i barnets hals og give smerter ved spisning. På brystvorterne kan det give svie, smerter og evt. revner.

Gnid barnets tunge og måske også indersiden af kinderne med en stofble, der er dyppet i danskvand. Dine egne bryster skal også vaskes af med danskvand efter hver amning for at få brudt smitten. Hvis danskvand ikke kan klare problemet, så tal med din læge.

Arp i hovedbunden
Døde hudceller, der sætter sig som skorper i hovedbunden, kaldes for arp. I kan forebygge arp og holde det nede ved dagligt at massere barnets hovedbund med et frottéhåndklæde og rede det med en tættekam hver dag.

Hvis der alligevel kommer arp, så massér godt med olivenolie eller anden olie ind i barnets hovedbund, og lade det sidde natten over. Næste morgen kan I fjerne det meste med tættekammen. Gentag behandlingen næste nat, hvis det ikke er nok.

Narresut
At sutte virker beroligende på barnet, og hvis I vælger at lade barnet bruge narresut, kan det være, at det er noget, det skal lære. Det skyldes, at det er to forskellige sutteteknikker, der anvendes.

Mange børn har ikke brug for en sut, men får fint dækket suttebehovet hos mor. Det er vigtigt at vente med at give sut, til amningen er rigtig godt i gang, og barnet får den mælk, det skal have. Det skyldes, at det er to helt forskellige sutteteknikker, der anvendes. Der kan gå kludder i amningen, så mælkeproduktionen falder.

Lær barnet at bruge sutten, når det er vågent og oplagt, ikke når det græder og vil trøstes. Hvis I bruger suttekæder, så køb kun kæder, som er kontrolleret af Dansk Varefaktanævn (DVN). Lad aldrig barnet sove med suttekæden og følg brugsanvisningen nøje.