Modermælk og brystpumpe

- få styr på amningen

Om modermælk og brystpumpe
Selv om du har det fint med at amme dit barn, kan du få brug for at låne en brystpumpe hos Falck.

Der kan være mange grunde til, at det er nødvendigt - for eksempel hvis dit barn efter fødslen er indlagt på hospital, eller hvis det er for svagt til at sutte. Så kan du pumpe mælk ud, og barnet kan få den på en ske eller på flaske.

Det kan også være en hjælp for dig selv at pumpe mælk ud, hvis andre skal passe barnet nogle timer, eller hvis brysterne er så spændte, at barnet ikke kan få fat. Brystvorterne kan få revner eller sår, så det gør ondt at lægge barnet til, og du kan være så uheldig at få mælkeknuder eller brystbetændelse.

Endelig kan det være, at du bare har så meget mælk, at du kan sælge noget af den til en af kvindemælkscentralerne rundt om i landet.

 
Husk Falck Hotline
Får du problemer med at amme eller pumpe ud, så kontakt din egen sundhedsplejerske i dagtimerne. Hvis du har Falck Småbørn kan du kontakte sundhedsplejerskerne på Falcks Hotline hver aften klokken 17 - 22.

  
Lær at pumpe ud
Det er hårdt arbejde at få gang i udpumpningen og holde mælkeproduktionen ved lige, men det lykkes alligevel for rigtig mange mødre. Hvis du af en eller anden grund ikke kan amme efter fødslen, vil personalet på sygehuset hjælpe dig med at lære at bruge pumpen, så dit barn alligevel kan få den vigtige råmælk.

Udpumpning skal helst kun foregå i en kort periode, så det ikke går ud over mælkeproduktionen. Når barnet sutter på brystet, sætter hormonerne nemlig gang i mælken, og udpumpningen virker ikke helt så godt. Men der frigøres trods alt flere hormoner med brystpumpen, end hvis du malker ud med hånden.

Alligevel er det godt, hvis du også øver dig i at malke ud med hånden. Det er for eksempel rart at kunne tage det værste tryk af overspændte bryster, og du behøver ikke at have pumpen med overalt.

   
Dag og nat
Du danner mere mælk, jo hyppigere du pumper ud. Hvis dit barn ikke får andet end udpumpet modermælk, skal du pumpe ud mindst seks gange i døgnet for at være sikker på, at der kommer nok mælk.

Lige som det er vigtigt at amme både dag og nat for at danne mælk nok, skal du helst også pumpe ud om natten, især hvis barnet på grund af sygdom eller for tidlig fødsel skal have udpumpet mælk gennem lang tid. Der er flest mælkedannende hormoner i blodet om natten, så du danner mere mælk på den måde.

Inden du bruger brystpumpen, skal du helst give brystet en let massage med hænderne for at stimulere nedløbsrefleksen. Efter et til tre minutter begynder mælken at løbe til.

Normalt skal du pumpe mellem 10 og 20 minutter ved hvert bryst. Bliv ved, indtil du ikke kan få mere mælk ud. Hvis barnet ikke bliver mæt af din mælk må du supplere med lidt modermælkserstatning. Samtidig skal du pumpe hyppigere ud for at få din mælkeproduktion til at passe til barnets behov.

  
Ømme bryster
Hvis du har ømme og revnede brystvorter, gør det ondt at lægge barnet til brystet. Så kan du malke ud med hænderne en dag eller to - det er det mest skånsomme. Men du kan også indstille brystpumpen på svag styrke og se, hvordan det går.

Tal med sundhedsplejersken, hvis du bliver ved med at have meget ømme, sårede eller revnede brystvorter. Det skyldes som oftest, at barnet ikke sutter rigtigt på brystet, og det kan du få hjælp til at få ændret.

Hvis du får tilstoppede mælkegange (mælkeknuder), kan du varme brystet op med en varmepude eller et varmt brusebad, inden du pumper ud. Så kan mælken lettere finde vej.

Brystbetændelse kan være meget smertefuldt og skal nogle gange behandles med antibiotika, det vil lægen afgøre. Alligevel kan du godt amme dit barn eller eventuelt bruge brystpumpen, hvis det ikke gør for ondt. Hvis du kan klare at amme, kan det være en god idé at bruge pumpen bagefter, så du er sikker på at, brystet bliver helt tømt hver gang.

  
Forkæl dig selv
Sørg for at sidde varmt og behageligt, når du pumper ud, og tag gerne et varmt bad forinden en gang imellem. Lyt til din yndlingsmusik, sørg for at have nok at drikke inden for rækkevidde, og hyg dig med dit barn på skødet eller i sofaen ved siden af dig.

Hvis barnet er indlagt, kan du kigge på et billede af barnet, imens du pumper ud - det sætter gang i de hormoner, der danner mælken. Sørg også for at have en ren tøjble eller lignende til at tørre brystet af med, så hænder eller tragt ikke glider, mens du pumper.

Og glæd dig over, at du kan pumpe ud, så dit barn alligevel kan få din mælk, indtil du igen kan komme til at amme.

  
Opbevaring og tilberedning
Det er selvfølgelig vigtigt, at mælken ikke står og bliver sur, når du har pumpet ud. Hæld den direkte på en ren, skoldet flaske, og sæt den i køleskab eller fryser, hvis den ikke skal bruges med det samme.

Fyld kun flasken 3/4 op. Køl mælken hurtigt ned, og husk at skrive dato og klokkeslæt på beholderen, så den ældste mælk bruges først inden for holdbarhedsperioden:

• Køleskab (max fem grader) tre døgn
• Fryser (mindst minus18 grader) tre måneder

Optøet og opvarmet modermælk må ikke fryses ned igen. Hæld den ud, hvis den ikke bliver drukket!

Modermælk kan tøs langsomt op i køleskabet, i en skål med varmt vand eller i mikrobølgeovn, hvis det skal gå stærkt. Antistofferne i mælken bliver ødelagt ved temperaturer over 60 grader.

En mikrobølgeovn opvarmer ujævnt, så det er vigtigt at ryste flasken grundigt, så al mælken har samme temperatur, når barnet får den.

Langsomt optøet modermælk kan opbevares 24 timer i køleskab. Hurtigt optøet modermælk skal bruges med det samme.