Fra mælk til mad

- lær dit barn at spise fast føde

  
Det første halve år kan de fleste børn leve fint af brystmælk alene, men så er det vigtigt at komme i gang med skemad. Ellers får barnet ikke de næringsstoffer, som er nødvendige for en normal vækst og udvikling efter seks måneders alderen.

Nogle børn har brug for at komme i gang med skemad tidligere. Men de skal være over fire måneder, før de starter. Først da kan tarme og nyrer tåle andet end brystmælk eller modermælkserstatning.

Overgangsperioden fra mælk til mad varer nogle måneder. Barnet skal stadig have modermælk eller modermælkserstatning, men det skal i gang med at smage mange forskellige madvarer. Hvis I begynder tidligt - og det vil sige når barnet lige er fyldt fire måneder - skal I gå lidt langsomt frem med de forskellige madvarer.

I begyndelsen skal maden være flydende, men med lidt fastere konsistens end mælk. Først lærer barnet at få mad fra en ske, så begynder det at tygge sin mad, og når barnet er cirka ni måneder, kan det spise det samme som resten af familien.

 
Den første skemad
Giv ikke barnet vælling eller anden tilskudsblanding i sutteflaske. Lær hellere barnet at spise med ske, når det får noget andet end mælk.

Barnet er klar til at spise skemad, når det kan holde hovedet, ser nysgerrigt efter maden og åbner munden for skeen. Og det skal kunne finde ud af føre tungen bagud i munden og synke maden. Hvis barnet ikke er helt klar, vil det typisk stikke tungen frem og lade maden løbe ud igen.

 
Pas på med gluten
Den første skemad kan være en tynd grød lavet af majsmel, hirse eller rismel. Disse melsorter indeholder ikke gluten, som barnet ikke kan tåle før det er omkring seks måneder.

Omkring seks måneders alderen kan I også lave små portioner havregrød eller øllebrød. Andre slags grød skal vente til efter seks måneders alderen og prøves forsigtigt af, fordi de har et højt indhold af gluten.

 
Grøntsager
En god start kan også være tynd kartoffelmos, der siden kan blandes med andre grøntsager. I begyndelsen spiser barnet kun ganske små portioner, og det er vigtigt at finde frem til madvarer, som barnet kan lide.

Prøv jer frem med forskellige slags grød og grøntsager. Grøden kan smages til med frugtmos.

Barnet skal selv have lov til selv at bestemme, hvor meget det kan spise. Lad være med at presse eller lokke. Men for at mætte barnet og vænne det til rigtig mad skal den tynde grød hurtigt erstattes af en tykkere grød, og portionerne skal være større.

Brug koppen i stedet for flasken
I overgangsperioden skal dit barn stadig have modermælk eller modermælkserstatning. Så er du sikker på, at det får, hvad det har brug for.

Når barnet skal lære at drikke af kop, er det ikke nødvendigt at begynde med en tudkop. Lær barnet at drikke direkte af en almindelig kop eller et glas, som passer til den lille mund. Begynd med almindeligt vand - det behøver ikke at være kogt, når barnet er over fire måneder.

Når barnet er over seks måneder, kan I begynde at give det lidt sødmælk eller modermælkserstatning i koppen, så barnet vænner sig til, at mælken også kommer på den måde.

Varieret mad
Efterhånden som barnet er kommet godt i gang med skemaden, er det vigtigt at give det grød, frugt og grøntsager hver dag. Børn over seks måneder har også brug for lidt kød, fisk og hårdkogt æg - i begyndelsen kun en spiseskefuld efterhånden mere.

Når barnet begynder at kunne tygge, kan du give det små rugbrødshapser med blødt pålæg. Løse majs og ærter eller lidt gulerodsråkost er også fint til rugbrødet.

Efterhånden kommer barnets varme mad til at bestå af det samme, som I andre får. Det er vigtigt, at barnet sidder med ved bordet sammen med resten af familien, at maden ser spændende ud, at den smager godt, og at barnet får tilbudt mange forskellige slags mad.

Maden skal bestå af lidt fra hver af de fire hovedgrupper - mest fra gruppe 1 og 2 og mindst fra gruppe 4:

1. Brød, ris, kartofler, gryn og pasta
2. Frugt og grøntsager
3. Mælk, æg ost, kød og fisk
4. Fedtstof (både smør, plantemargarine og planteolier som for eksempel solsikkeolie og olivenolie)

 
Fedtstoffer, jern og D-vitamin
Indtil barnet er et år, har det brug for ekstra fedtstof i maden for at få energi nok. Tilsæt én teskefuld fedtstof til hjemmelavet grød og mos for at sikre, at barnet vokser som forventet. Skift mellem smør, olie og plantemargarine, men giv mest af plantefedtstofferne.

Der skal ikke ekstra fedtstof i industrilavet grød og mos eller i grød, som er lavet udelukkende på modermælk eller modermælkserstatning.

Barnet har også brug for ekstra jern fra seks måneders alderen. Selv om der er jern i mange af de madvarer, barnet spiser, skal det enten have jerndråber eller fire deciliter jernberiget modermælkserstatning hver dag.

Først når barnet er et år, kan du regne med, at det får nok jern fra maden, vel at mærke hvis det spiser varieret med mad fra alle fire grupper hver dag. Husk også at fortsætte med D-vitamin hver dag ind til barnet er et  år. Børn med mørk hud skal fortsætte med D-vitamin gennem hele barndommen.

  
Hvornår skal barnet vænnes fra?
Frem mod ni måneders alderen skal dit barn have mere og mere mad og højst 3/4 liter mælk og surmælksprodukter i døgnet (for eksempel A38 og yoghurt). Det skal kunne drikke mælken af kop, og flaskerne nedtrappes langsomt. Men I kan fortsætte amningen, så længe både du og barnet synes, det er rart.

Når barnet er over ni måneder, skal det helst spise med af familiens mad og have tre hovedmåltider og to-tre mellemmåltider i løbet af dagen.

Fra et års alderen går barnet over til letmælk. Flaskerne med modermælkserstatning skal helst være væk, mens amning kan fortsætte. Alt i alt har barnet ikke brug for mere end 1/2 liter mælk og mælkeprodukter om dagen.
  

Alder	Mælk	Anden mad
0-4 måneder	Modermælk eller modermælkserstatning, hyppige måltider efter barnets behov
4 måneder	Modermælk eller modermælkserstatning, prøv eventuelt også af en kop fra barnet er 5-5½ måned	Eventuelt glutenfri grød og grøntsagsmos
6 måneder	Modermælk, modermælkserstatning i flaske, sødmælk eller erstatning i kop samt surmælksprodukter i små mængder	Begynd med kød, fisk, æg og grovere kornprodukter
9 måneder	I alt 3/4 liter sødmælk, modermælk eller modermælkserstatning samt surmælksprodukter	Tre hovedmåltider plus to til tre mellemmåltider. Spiser mere og mere som resten af familien
12 måneder	I alt ½ liter letmælk, modermælk og surmælksprodukter i døgnet.	Spiser som resten af familien

  
Får barnet mad nok?
Undgå at presse barnet, og lad være med at give det for eksempel kiks eller søde yoghurter bare for at få noget i maven. Det tager bare appetitten fra den rigtige mad.

Accepter, at barnet selv bestemmer, hvor meget det vil spise. I voksne bestemmer, hvad der serveres, men det er helt normalt, at der er ting, som børn i perioder ikke vil spise. Bliv bare ved med at tilbyde det sund og varieret mad til alle måltiderne.

I hæftet "Mad til spædbørn og småbørn" finder du flere råd samt opskrifter og inspiration til familiens mad. Hæftet kan købes i Komiteen for Sundhedsoplysning på telefon 35 26 54 00.