Undgå fugtskader

- ved at forebygge mod vandskader

 

Gode råd til hvordan du undgår fugtskader i din bolig:

  • Tjek at hældningen fra din kælderindgang går mod afløbet. Det kan undersøges ved hjælp af en bold. Triller den mod afløbet, er hældningen, som den skal være.
  • Husk at se om der er skjolder på væggene.
  • Hvis der er begyndende fugtskader, er det en god idé at sætte en affugter op.

 

FAKTA om fugt
Fugt i din bolig kan ødelægge huset og skabe grobund for skimmelsvamp. Derfor er det vigtigt at forebygge fugtskader. Det kan du gøre ved at tjekke huset for det, der normalt er årsagen til fugt. F.eks. bør du reagere hurtigt, hvis et område af en ydermur virker koldt, fugtigt og har skjolder, hvis der trænger vand ind fra taget, eller hvis kælderen lugter muggent. På den måde kan du opdage en fugtskade i tide, inden den når at udvikle sig. Har du allerede en fugtskade i din bolig, er det en god idé at stille en affugter i rummet.  Ved større fugtskader bør du samtidig kontakte en fagmand på området, som kan hjælpe dig.

Kontakt til kundeservice

Falck Kundepanel

Få gode råd på mail