Træning



Særlige kompetencer inden for sikkerhedstræning
Globalt set er Falck førende inden for rednings- og sikkerhedskurser til især offshoreindustrien og den maritime sektor. Også den kemiske industri, luftfartsindustrien og forsvaret i Danmark og Sverige benytter sig af Falcks særlige kompetencer, som er udviklet på baggrund af virksomhedens mere end 100 års erfaring med redningstjeneste og i tæt samarbejde med vores internationale samarbejdspartnere.

Navnet er Nutec
Træningsaktiviteterne markedsføres under navnet Falck Nutec.
Aktiviteterne er koncentreret om at træne medarbejdere på alle niveauer i sikker adfærd, så der ikke sker ulykker på arbejdspladsen. Desuden trænes medarbejderne i at reagere korrekt under meget vanskelige forhold, hvis ulykker alligevel opstår.

Internationale træningscentre
Aktiviteterne foregår på vores 27 veludstyrede træningscentre, som ligger i Brasilien, Danmark, Tyskland, Malaysia, Holland, Nigeria, Norge, Rusland, Singapore, Thailand, Trinidad & Tobago, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, USA og Vietnam.

Forretningsområdet Træning har oplevet en voldsom vækst i løbet af de seneste 10 år. 203.000 kursister deltog i Falcks kurser i 2010, hvilket er 10.000 flere end i 2009.

Vi sætter høje sikkerhedsstandarder
Falck har konstant fokus på produktudvikling, der matcher de øgede internationale sikkerhedskrav, som kunderne skal leve op til i ofte meget vanskelige arbejdsmiljøer.

Falck vil fortsat bidrage til at udbrede de meget høje sikkerhedsstandarder fra Nordsøområdet til resten af verden. Falck følger de internationale standarder OLF, OPITO og NOGEPA.

Kontakt

Vagtcentral
Ring 70 10 20 30

Kundeservice
Ring 70 10 20 31

Øvrige muligheder