Ambulancetjeneste



Ambulancetjenestens struktur
Der er forskel på, hvordan Falcks ambulancetjeneste er organiseret i de forskellige lande: 

  • I Danmark, Belgien og Norge er tjenesten bygget op omkring paramedicinere og ambulanceassistenter.
  • I Polen og Slovakiet er der læger, sygeplejersker og paramedicinere i ambulancerne.
  • Ambulancetjenesten i Sverige er baseret på sygeplejersker og paramedicinere.
  • I Slovakiet, Sverige, Polen og Belgien er Falck den største ambulanceoperatør med fokus på fortsat vækst.
  • Ambulanceaktiviteterne i Norge er i øjeblikket ikke så omfattende.

De første med satellitovervågning
Falck var ved årtusindskiftet blandt de første ambulancetjenester til at indføre satellitovervågning (GPS, GIS) af ambulancer.

Det betyder, at Falcks vagtcentraler i Danmark konstant har opdateret viden om, hvor ambulancerne befinder sig, og om de er ledige. Derfor kan Falck altid sende den nærmeste ledige ambulance, så livsvigtig spildtid undgås.
 
Præhospitale ydelser
Falck udfører ambulancetjenesten efter gældende nationale og internationale regelsæt. Udviklingen af de præhospitale ydelser i de europæiske lande går hurtigt i disse år.

Hurtig formidling af livsvigtig information
Blandt andet sker der en stor udvikling inden for telemedicin, som er et område i kraftig vækst i Falcks ambulancetjeneste. Teknologien gør det muligt for ambulancepersonalet at sende måling af blandt andet patientens hjerterytme, blodtryk og iltmætning i blodet direkte fra ambulancen til en speciallæge på det modtagende sygehus.

Lægen kan ud fra disse data vejlede ambulancepersonalet og derved sikre den optimale behandling fra begyndelsen. Samtidig kan sygehuset forberede modtagelsen af patienten, mens denne endnu er undervejs i ambulancen.

Den elektroniske kommunikation af patientmålinger sikrer en hurtig formidling af livsvigtig information til brug for patientbehandlingen på sygehuset.

Kontakt

Vagtcentral
Ring 70 10 20 30

Kundeservice
Ring 70 10 20 31

Øvrige muligheder