Førstehjælp
Omsorg for andre mennesker
Det er Falcks overbevisning, at alle mennesker bør have kendskab til førstehjælp. Derfor tilbyder vi førstehjælpskurser til privatkunder og virksomheder.
Lær at handle hurtigt og effektivt ved ulykker
Et kursus i førstehjælp redder liv og skaber tryghed i hverdagen.
Igennem vores kurser ruster vi dig, til at yde en afgørende indsats, hvad enten ulykken sker på arbejdet, i hjemmet eller ude i det offentlige rum.
Kurserne afholdes af vores ambulancereddere, der har flere års erfaring fra deres daglige arbejde. Alle kombinerer de teoretisk undervisning, praktiske øvelser og situationsspil, og sætter dig sådan i stand til at yde livreddende førstehjælp, når det virkelig gælder.
Vi tilbyder også kurser i brug af hjertestarter, psykisk førstehjælp, stress - og krisehåndtering, brandbekæmpelse og sikker adfærd til vores erhvervskunder.
En naturlig del af hverdagen - også for børn
Førstehjælp er ikke kun for de voksne. Børn fra tre års alderen kan lære at rense sår, bruge plaster, lægge tilskadekomne i aflåst sideleje, hente hjælp og alarmere.
På vores kurser lærer børnene gennem leg at forebygge ulykker, samt at yde førstehjælp i det daglige. De lærer at trøste og hjælpe andre, og omsorg bliver sådan en naturlig del af deres hverdag. Et kursus i førstehjælp for børn er dermed et velegnet redskab i kampen mod mobning rundt omkring i landets institutioner.