
”På 20 år har vi udviklet ambulancerne fra at være transportmidler, der fragtede patienter til hospitalet, til at være sygehusets fremstrakte hånd. Falckredderne har medicinsk uddannelse, og fra ambulancen kan de sende patientinformationer direkte til hospitalets læger.”
Som korpslæge i Falck er jeg medicinsk ansvarlig for firmaets ambulance- og patienttransport i Danmark - 4.000 mand, 450 biler og 350.000 akutte opgaver og 400.000 ikke-akutte opgaver om året.
Det præhospitale system
Funktionen har givet mig mulighed for at deltage i afgørende strategisk udvikling af det danske præhospitale system i de sidste 25 år, herunder udarbejdelse af modeller, tilsikring af bred opbakning m.v.
Jeg er ansvarlig for overordnet beredskabsplanlægning på landsplan og for samarbejde derom med relevante myndigheder.
Global viden og inspiration
Funktionen indebærer blandt andet ansvaret for at sikre organisationen viden om den globale udvikling på det præhospitale- og katastrofemedicinske område for at kunne udvikle de medicinske tilbud.
Funktionen indebærer også samarbejde med administrative funktioner i relevante ministerier, styrelser og regionale myndigheder.
Kontakt
st@falck.dk