
”Behovet for at inddrage lægebemandede helikoptere i den præhospitale tjeneste i Danmark er steget i takt med lukninger og centraliseringer inden for den akutte modtagelse af patienter på sygehusene. Jeg er sikker på, at de erfaringer, vi har gjort os i bestræbelserne på at få indført lægehelikoptere i Danmark, vil gøre stor gavn.”
Som luftambulancechef i Falck står jeg i spidsen for Falck DRF Luftambulance, der har til formål at drive lægebemandede helikoptere og beslægtede ydelser i Danmark.
Sammen med den tyske luftambulancevirksomhed DRF etablerede Falck i foråret 2004 selskabet Dansk Luftambulance A/S. Selskabet har nu ændret navn til Falck DRF Luftambulance.
I luften på 2 minutter
I Niebøl udfører vi årligt omkring tusind missioner, hvoraf en tredjedel flyves som akutte overførsler mellem sygehuse. Resten af turene er primært missioner, hvor vi skal være i luften indenfor to minutter.
På de primære missioner lander vi indenfor en radius af hundrede meter fra opgavestedet, hvorefter anæstesilægen og paramedicineren straks går i gang med den præhospitale indsats. Når den optimale hjælp er ydet på stedet, tages der beslutning om slutbehandlingssted og transportform for patienten.
Akut behandling til vejrs
Under helikoptertransporten mod sygehuset ydes der konstant behandling, og oftest tilbagelægges der i direkte linie afstande på 70-125 kilometer på mellem 18 og 30 minutter.
Kontakt
ljw@falck.dk