Specialambulancer - Falck Offentlig

Falck har stor erfaring i opbygning af ambulancer til specielle formål og har indsat mange forskellige typer rundt omkring i landet.

XL-Ambulance
Ambulancen er udstyret som en almindelig ambulance, men har tillige særligt udstyr, der muliggør transport af meget tunge patienter. Således er ambulancen udstyret med en særlig båre, ligesom der er lift på vognen, hvilket muliggør en nem indladning af patienten, samtidig med at det beskytter personalets arbejdsmiljø.

Ambulancen er også udstyret med særlige hjælpemidler til tunge patienter, f.eks. løftepude og trappemaskine.

Vognen er bemandet med almindeligt ambulancepersonale, dvs. en ambulanceassistent og en ambulancebehandler.

Babyambulance
Ambulancen er specialopbygget til at kunne varetage opgaver med helt små børn. Særligt er der gjort plads til transporter med børn i kuvøse.

Intensivambulance/sengeambulance
Falck har udviklet forskellige køretøjer indenfor denne kategori. Vognene er som minimum på samme udstyrsniveau som en almindelig ambulance. De fleste af vognene kan transportere en hospitalsseng, hvilket muliggør mere skånsomme transporter uden omladning fra båre til seng. Ambulancerne har typisk ekstra udstyr som f.eks. ekstra strømstik, sug og drop-stativer. Ambulancerne er bemandet med personale fra Falck og kan suppleres af læger/sygeplejersker fra hospitalet.

Meget kan lade sig gøre
Vi har stor erfaring med at tilpasse ambulancer efter kundens specifikke ønsker og vi har gode samarbejdsrelationer med nogle af Europas førende ambulanceopbyggere.

 

Specialambulance