Kundeservice 70102031 Support nr.: 0

Træningscenter Greve

Falck Træningscenter Greve uddanner højt kvalificerede brandfolk i de kommunale beredskaber samt i Falcks eget korps. Vi opererer inden for: Branduddannelse, førstehjælp og personaleudvikling.

Tæt på virkeligheden
Vi har specialiseret os i alle former for brand- og beredskabsuddannelser, som kræves i de kommunale redningsberedskaber. Uddannelsescentret er i konstant udvikling og råder over Danmarks mest dynamiske øvelsesområde og brandskole. Vi har alle nødvendige faciliteter og tekniske hjælpemidler der skal til for at iscenesætte virkelighedsnære oplevelser.

Mange års erfaring
Inden for alle vores forretningsområder anvendes kursusinstruktører, der gennem deres daglige virke som ambulancereddere og brandfolk ofte er i operativ berøring med deres fagområde. 

Med udgangspunkt i det uddannelsesmæssige behov anvender vi særlige uddannede instruktører, og dermed garanterer vi et højt fagligt niveau inden for det specifikke område.

Vi tilbyder fleksible løsninger og rammer, der målrettes og imødekommer jeres specifikke uddannelsesbehov.

Kursuskatalog

Vores kernekompetence er uddannelser inden for Brand og Redning, men vi har også mange andre kurser. 

Se alle vores kurser her

Kursusplan

Vi opretter løbende forløb efter ønske.

Se kursusplan

Faciliteter

Falck Træningscenter Greve har alle nødvendige køretøjer til rådighed som aktivt anvendes i vores kurser og events, for at gøre undervisningen så virkelighedsnær som muligt.
 
Vi har på uddannelsescentret flere fuldt udstyrede undervisningslokaler med plads op til 30 personer og evt. flere alt efter bordopstilling og i vores øvelsesområde er der mulighed for at lave realistiske og spændende øvelser.

Vi har badefaciliteter og baderum til både mænd og kvinder.

Under alle øvelser er det muligt at bruge vores kantine til bespisning, men I kan også vælge at spise på overdækket terrasse ved røgdykkerbanen hvis man vil spise ude.

Kurserne er planlagt med max 6-7 deltagere pr. instruktør og køretøj, så alle har mulighed for at prøve så meget som muligt i de forskellige ringøvelser, og dermed få det bedst mulige udbytte af kurset.
 

Kontakt

Falck Træningscenter Greve
Lunikvej 10
2670 Greve
tlf. 23354060
mail: ftg@falck.dk