De 10 hyppigste spørgsmål og svar

Skal jeg gennemføre grundforløbet indenfor Transport, Mekanik og Logistik for at kunne blive optaget på redderuddannelsen?
Svar: Vi henviser til Falcks hjemmeside/ansættelseskrav - her fremgår optagelseskrav mv.

Er højdekravet et absolut krav eller gives dispensation.
Svar: Der gives ikke dispensation på højdekravet. Kravet er besluttet i branchen og er en aftale imellem sikkerhedsudvalget og ledelsen.

Er det en hindring at søge ind på redder uddannelsen, hvis ikke synskravet er opfyldt.
Svar: Der gives ej heller dispensation for synskravet, da dette er lovbeskrevet krav for at få erhvervskørekort.

Skal jeg selv opsøge en Falck-station med henblik på at få en praktikplads?
Svar: Nej - Efter evt. samtale vil de, som skal tilbydes optagelse, få tilbudt en praktikplads ud fra bopæl og ønsker om praktiksted.

Skal man selv kontakte skolen mhp optagelse på hovedforløbet?
Svar: Nej - Falck sørger for alt det administrative i forhold til skolen.

Er det svært at blive optaget på redder uddannelsen?
Svar: Vi får typisk omkring 500 ansøgninger i forbindelse med en rekrutteringsrunde og vi skal typisk ansætte 48 elever, så set i det perspektiv kan det syne svært.

Hvor mange redderelever ansætter I om året?
Svar: Det er forskelligt fra år til år - I 2005 ansatte vi 195 voksen- og ungdomselever - i 2006 160 - i 2007 216 og i 2008 178 på landsplan.

Hvornår er ansættelsesterminerne?
Svar: Det er også forskelligt fra år til år. Men typisk ansætter vi hver den 1. februar, 1. maj, 1. august, og 1. november
Men nogle år ansætter vi flere hold end ovenfor anført og så vil der selvfølgelig være andre ansættelsesterminer. Disse oplysninger fremgår af vores hjemmeside.

Jeg ringer på vegne af min søn / datter / kæreste...
Svar: Vi vil helst, at det er den enkelte ansøger selv, der kontakter os enten på tlf. eller mail.

Hvilke tekniske skoler afvikler Grundforløbet indenfor Transport, Mekanik og Logistik?
Svar: Vi henviser jer til at kontakte EUC-Vest eller Erhvervsakademiet Nordsjælland som er ansvarlige for dette forløb