Ambulanceredder

Redderjobbet er et udfordrende og anderledes job - et job hvor du ikke ved hvilke arbejdsopgaver du får de næste timer.
Du vil komme til at arbejde i ambulancetjenesten, som er den helt primære aktivitet i jobbet.

Som ambulanceredder har du mange udviklingsmuligheder og efter min. 1½ år videreuddannes du normalt til ambulancebehandler. Efter 3 år som ambulancebehandler er der mulighed for uddannelse til paramediciner.

For at blive redder, skal du gennemføre en redderelevuddannelse. Uddannelsen tager 2 år og 3 mdr.

For at komme i betragtning til jobbet som redderelev hos Falck vurderes ansøgerens profil, uddannelsesmæssige baggrund, evner, samt personlighed. Ansøgeren skal både have evne for og vilje til at hjælpe andre, være tillidsvækkende, ansvarsbevidst, fleksibel, samarbejdsvillig, samt have et positivt menneskesyn.