Psykologisk hotline

Falck Healthcares telefonrådgivning er et tilbud, hvor man kan få hurtig professionel hjælp i forbindelse med akutprægede psykologiske spørgsmål og problemer.

Tilbuddet omfatter hurtig korterevarende rådgivning og bistand og skal således ikke ses som erstatning for længerevarende psykologiske sagsforløb. Hotline kan bruges til en række af de forskellige problemer og udfordringer – store som små – som mange mennesker oplever derhjemme eller på arbejdet.

Ledere kan bruge linjen til at få gode råd og sparring i forhold til personale-ledelse og andre erhvervspsykologiske forhold som f.eks. afskedigelser eller organisationsændringer.

Adgang døgnet rundt
Den psykologiske hotline har døgnåbent alle årets dage, og der sidder erfarne psykologer klar til at hjælpe og give gode råd.

I tidsrummet hverdage 18.00-08.00 samt weekender og helligdage ydes alene bistand til akut opståede voldsomme hændelser.

Høj faglighed
Den psykologiske hotline er bemandet med højt kvalificerede psykologer, der har bred erfaring med både private og arbejdsrelaterede problemstillinger.

"Mange af vores samtaler gennem psykologisk hotline slutter med at klienten siger; 'pyha – nu virker det hele ikke så uoverskueligt mere! Hvor var det godt at få luft og få klarhed over, hvad der er det næste, jeg kan gøre’."

Anette Foss, psykolog og ansvarlig for psykologisk hotline 

Kontakt os

Salgsafdeling
Tlf. 70 33 04 04

Psykologisk rådgivning
Tlf. 70 10 20 12

Øvrige muligheder

image