Handelsbetingelser for privatkunder
Priser,
bestilling og betaling
Alle
priser er i danske kroner og inkl. moms. Momsen kan variere fra 0% - 25% af totalbeløbet afhængigt
af momssatserne på abonnementets forskellige indholdsdele.
Aftaler om
køb af varer fra Falck Danmark A/S webbutik anses for endeligt indgået, når bestilling er gennemført.
Varer kan betales Dankort/Visa-Dankort, Visa, Visa Electron,
Mastercard, DinersClub eller over Betalings Service. For Vores Alarm produkt kan der kun betales over PBS. Betalingstransaktionen foregår via betalingssystemet DIBS, der åbner i
et nyt, sikret browservindue. 




Ordrebekræftelse og levering
Når
man bestiller varer i Falcks webbutik, modtager man en ordrebekræftelse via e-mail. Den indeholder en
oversigt over bestilte varer med angivelse af pris samt navn og leveringsadresse.
Ved
køb af abonnementer træder abonnementet i kraft straks ved bestillingen. Leveringsomkostninger for fysiske
produkter tilknyttet et abonnement er indeholdt i prisen, og leveringen af disse vil ske med posten,
normalt inden for 14 dage.
Returret og reklamation
Du
har som privatkunde 14 dages fortrydelsesfrist på produkter købt på Falck.dk.
Fysiske
produkter købt på abonnement er Falck Danmark A/S ejendom og skal leveres tilbage til Falck ved abonnementets
ophør. Produktet kan sendes til Falck Danmark A/S eller afleveres inden for åbningstiden på nærmeste
Falck-station.
Fortrolige oplysninger
Personoplysninger
som navn, adresse, telefonnummer og e-mail bruges kun til at sende de bestilte produkter og til information
om abonnementet, ændringer i abonnementsbetingelser og lign.
Personoplysninger
vil udelukkende blive brugt internt i Falck og til henvendelse i forbindelse med informationsmateriale,
nye produkter mv.