Lær hvordan du slukker mindre brande
Her får du en kort gennemgang af, hvordan du slukker mindre brande:
Slukning med vand
Vand slukker effektivt pga. sin kølende virkning. Vand er det bedste slukningsmiddel ved brand i træ, papir, tekstiler, plastik og lignende.
NB! Brug IKKE vand ved brand i elektriske installationer og til slukning af brændende fedtstof.
Knæl ned og kravl så langt frem mod brandstedet, som det er muligt og forsvarligt
Sprøjt ikke på flammerne - sprøjt på det der brænder
Spred vandstrålen med en finger eller bevæg vandstrålen fra side til side, det giver bedre slukningsvirkning.
Slukning ved kvælning
Kvælning af ilden er ofte den hurtigste slukningsmetode ved småbrande, fordi du som regel har enkle, improviserede kvælende midler lige ved hånden som fx tæppe, jakke, pude, eller lignende.