Kundeservice 70102031 Support nr.: 0

Køb en brandslukkerpakke

Med en professionel Brandslukkerpakke kan i standse ilden, før den skader virksomhedens værdier.

✔ Frit valg af brandslukker.
✔ Montering og skiltning ud fra lovens krav.
✔ Frit serviceeftersyn + rapport hvert år.
✔ Alle brandslukkere er godkendt efter DS-standard.

Fra
889,-
/ÅR*

Falck tilbyder nu PFOS-frie brandslukkere 

Fra den 1. januar 2023 er det grundet nye EU regler blevet ulovligt at anvende brandslukningsskum, der indeholder eller kan indeholde PFOS eller PFOA-beslægtede forbindelser – medmindre man kan inddæmme skumslukkerens skum ved affyring.

Hvis i allerede har en skumslukker med serviceaftale, anbefaler vi at vores servicemontør udskifter jeres nuværende skumslukker med en ny miljøvenlig skumslukker uden PFOA-tilsætninger i forbindelse med jeres næste serviceeftersyn i 2023. Vælger I at takke ja til den nye PFOA-frie slukker, bortskaffer vi samtidig den gamle efter gældende regler.

Brandslukkere

Hvilken brandslukker skal I vælge? 

Der er forskel på, hvor og i hvilke situationer de forskellige typer af slukkere er mest effektive. Det er derfor ofte ikke nok med én type slukker i en virksomhed. 
Hos Falck er vi eksperter i brandslukning og brandslukningsudstyr, og vi kan derfor hjælpe dig med at skræddersy en pakke til din virksomheds behov. Hvis du gerne på forhånd vil sætte dig ind i de forskellige typer af slukkere og deres egenskaber, kan du læse mere om dem herunder.

En brandslukker skal leve op til lidt af hvert

For at finde den rigtige slukker, skal man kigge på standard, størrelse og brandens karakter.

De formelle lov- og forsikringskrav:

  • Alle vores slukkere er godkendt efter DS/EN3 standard. Det vil sige, at de er godkendt af Dansk Standard og lever op til kravene fra de danske brandmyndigheder og den europæiske standard for mobile slukkere

Brandslukkeren skal kunne slukke netop den type brand, der kan opstå i din virksomhed.

  • Størrelsen af den anbefalede slukker afhænger af, hvilken type brand, I kan risikere. Det er også dét, der afgør sammensætningen af jeres brandmateriel. I ét lokale kan der fx være brug for en brandslukker 6 kg. I et andet lokale er behovet måske en større slukker. Bemærk, at en brandslukker 2 kg ikke er godkendt til erhverv, men kan være praktisk i fx firmabilens bagagerum.

Vores pakke inkluderer to eller tre slukkere, som vi sammensætter til jer efter behov. I kan få:

  • CO2/Kulsyreslukker (2 kg eller 5 kg) 
    En kulsyreslukker, også kaldet en CO2-slukker, fordi den bruger CO2 til at slukke ilden. Den kan bruges til fx el-tavler og maskiner, da den ikke ødelægger elinstallationerne. Det er ekstremt vigtigt, at den ikke rammer mennesker, da den køler helt ned til minus 78 grader. Læs mere om vores CO2-slukker her.

  • Pulverslukker (2 kg, 6 kg eller 12 kg) 
    En pulverslukker er en allround-slukker eller universalslukker, fordi den kan bruges til at slukke langt de fleste typer af brande. Dog må den ikke bruges på elinstallationer. Læs mere om vores pulverslukker her.
  • Skumslukker (6 liter) 
    En skumslukker er en slukker, der er ideel til de ”flydende” brande, som når der går ild i fx benzin eller olie. Læs mere om vores skumslukker her.
  • Specialslukker til fedtbrande (6 liter) 
    En specialslukker er, lige som skumslukkeren, ideel til ”flydende” brande, som fx madolie i en kantine eller maskinolie på et værksted.
  • Vandslukker med og uden frostsikring (9 liter) 
    Vand er uskadeligt for omgivelserne, men effektivt til slukning af brande, og vandslukkeren egner sig derfor godt til steder, hvor der er mange mennesker. Skal slukkeren hænge udenfor, kan I selvfølgelig få den med frostsikring. Læs mere om vores vandslukker her.
  • Brandtæppe 
    Et brandtæppe er en effektiv måde at slukke små brande på, fx hvis der går ild i en frituregryde. Se, hvordan man bruger brandtæppet i den første video her.

Hvis du vil vide mere om:
Korrekt brandslukningsudstyr, køb, pris eller lignende for din virksomhed, er du meget velkommen til at ringe til os på 70 20 54 50.

Brandslukker eftersyn

Med vores pakke får I selvfølgelig et årligt eftersyn og en rapport, så I har dokumentation for, at alt er i orden og lever op til kravene. 
Derudover skal I selv sørge for at tjekke jeres brandslukningsudstyr regelmæssigt. Vi har lavet en guide, I kan bruge, når I gennemgår udstyret.

Stands ilden og undgå værditab og driftsstop

En brand kan skade dine bygninger og maskiner, så du må vente måneder med at genoptage driften. Med en Brandslukkerpakke har du og dine medarbejdere altid hjælpen ved hånden, så I selv kan begrænse ilden – indtil brandfolkene er fremme.

Professionel rådgivning og fri service

Du får 2 eller 3 valgfri, DS-godkendte slukkere, som vores erfarne rådgivere hjælper dig med at sammensætte ud fra din virksomheds behov. Falcks certificerede montører klarer det praktiske og sikrer, at du lever op til lovgivningen.

 

Mere om produktet

Din virksomheds behov afhænger bl.a. af hvilke forskellige typer af brande, I risikerer at skulle slukke. Pakken inkluderer enten to eller tre slukkere, som vores erfarne rådgivere hjælper dig med at sammensætte ud fra dine behov og fra denne liste:

Falcks certificerede montører klarer monteringen og sikrer, at dine slukkere og skilte bliver anbragt korrekt og som loven kræver. Hvert år får du et serviceeftersyn af alle dine slukkere samt en eftersynsrapport.

Vi kan hjælpe dig med at sammensætte en professionel løsning, som passer til dine bygningers størrelse og din virksomheds behov for at sikre værdier, maskiner og medarbejdere mod brand. Vi har et bredt udvalg af professionelt brandudstyr.

kundeservice_587x443.png