Assistance
De to hovedområder i Falcks forretningsområde
Assistance er mobilitet og tryghed, hvor der tilbydes en række
ydelser og produkter til privatkunder, erhvervskunder og offentlige kunder
Hvis
noget er gået galt, vil Falck hurtigt og kompetent træde hjælpende til: Når virksomhedens lager oversvømmes,
når privatkundens tag bliver stormskadet eller når busselskabet skal have bugseret et nedbrudt køretøj
på værksted etc. Assistance leverer dog også ydelser, hvis sigte er forebyggelse af skader og ulykker.
Ydelserne inden for Assistance bygger i høj grad på samme logistik og
kompetencer som ydelserne inden for forretningsområdet Redning, nemlig Falcks højteknologiske vagtcentralsystem
samt det brede netværk af Falck-stationer, der sikrer, at hjælp kan ydes hurtigt.
Ydelserne
leveres som hovedregel til kunderne på baggrund af abonnementsordninger mellem kunden og Falck. Omkring
1,6 millioner virksomheder og private er dækket af Falcks ordninger i Danmark, Norge, Sverige og Polen.
Salg
og marketing
Over for private sker salg og marketing primært via
massemarkedsføring på print, internettet, telemarketing og et tæt samarbejde med partnere. Gennem de
senere år har Falck således indgået partnerskaber med en række større forsikringsselskaber, som sælger
Falcks ydelser. Det sker enten direkte til egne kunder som en del af forsikringsdækningen eller som
en Falck-ydelse, der afregnes og faktureres af Falck.
Salg og marketing
over for erhvervskunder sker primært via salgskonsulenter og direct marketing.