Fej sne af tage og lofter

22. februar 2007

Sneen har lagt sig så tungt på hustage i store dele af landet, at tagene risikerer at tage skade eller helt bryde sammen. Samtidig blæses sneen nemt ind på husenes lofter på grund af den stærke blæst. Derfor opfordrer Falck til, at husejere kigger deres tage lofter grundigt efter og fatter skovl og kost, hvis der er nødvendigt.

”Vi har allerede set sneen beskadige tage på fabriksbygninger, og store mængder sne har ødelagt en del af Gigatium-hallen i Aalborg. Almindelige boliger er absolut i farezonen. Derfor: Hvis du er boligejer, så fej hellere så meget sne ned af dit tag, som du kan”, siger vicedirektør i Falck Lars Vester.

Folk bør også tjekke deres lofter for fygesne.

”Hvis der skulle være fygesne, er det vigtigt, at man gør sig den ulejlighed at få det fjernet fra loftsarealerne, da sneen ellers kan medføre vandskader i forbindelse med tøvejr. Det samme gælder for udhuse, hvor folk måske opbevarer ting, de ikke ønsker ødelagt af vand”, siger Lars Vester.

Yderligere oplysninger: Falcks Kommunikationsafdeling 33 15 43 20