Mere Falck i Slovakiet
5.
maj 2006
Falck har vundet endnu en udbudsrunde i Slovakiet,
der som det første EU-land har sendt hele ambulancetjenesten i udbud. Tidligere i år vandt Falck den
første udbudsrunde med 36 ambulancestationer, og i den anden udbudsrunde har Falck netop vundet yderligere
37 licenser, svarende til 37 nye ambulancestationer.
Fra udgangen af
august dækker Falck dermed cirka 30 pct. af Slovakiet med ambulancetjeneste, overvejende i det centrale
og østlige Slovakiet.
Ambulancestationerne er i alt udstyret med 90
ambulancer og bemandet med 1200 medarbejdere, som er både ambulancereddere, læger og sygeplejersker.
”Ved hjælp af udsendte danske ambulancereddere, der har undervist deres
slovakiske kolleger, har vi i løbet af få måneder fået styr på de operationelle og medicinske procedurer,
bestilt 73 nye ambulancer og etableret vores administrative hovedsæde i byen Kosice. Så vi har en god
ballast for de næste måneders nyetablering af stationer”, siger vicedirektør i Falck, Marc Uhrenholt,
der ansvarlig for Falcks udenlandske redningsaktiviteter.
Falcks operation
i Slovakiet finder sted i en joint venture med en slovakisk partner, investeringsselskabet Penta, hvor
Falck ejer 51 procent af et nye ambulanceselskab Falck Zachranna (Falck Redning).
Efter
etableringen i Slovkakiet udfører Falck ambulancetjeneste i seks europæiske lande. Efter den nye vundne
licens i Slovakiet er det med næsten 900 ambulancer. Foruden Danmark og Slovakiet er det i Sverige,
Finland, Polen og Belgien. Falck er dermed både det største private selskab og det eneste internationale
ambulanceselskab i Europa.
Læs pressemeddelelsen her