Fremgang for Falck i alle områder i 2006

3. april 2007

2006 blev et godt år for Falck, der oplevede fremgang i alle forretningsområder, både i omsætning og indtjening. Omsætningen blev på 5,4 mia. DKK mod 4,7 mia. DKK året forinden. Det var en stigning på 13,8 pct.

”Falck er på ret spor, og udviklingen er generelt meget tilfredsstillende. Rigtig meget er lykkedes for os i 2006, og platformen for fremtiden er god”, siger Falcks koncernchef Allan Søgaard Larsen.

Forventning om fortsat vækst

Resultatet af den primære drift (EBITA) steg med 42,9 pct. til 466 mio. DKK, mens resultatet før skat blev 100 mio. DKK, hvilket var en stigning på 81,8 pct.

Fremgangen kan i overvejende grad tilskrives den eksisterende forretning og kun i begrænset omfang virksomhedsopkøb. Forventningen til 2007 er fortsat høj vækst og forbedring af overskudsgraden.

Pressemeddelelse om årsregnskab for 2006