Falcks vagtcentralpersonale stækket af redderne
1.
juni 2007
Strejken blandt Falckredderne eskalerede fredag
med blokader mod Falcks vagtcentraler, hvor personalet blev forhindret i at komme ind og passe deres
arbejde.
Af hensyn til vagtcentralpersonalet og for at undgå en optrapning
af konflikten besluttede Falck fredag morgen at imødekomme reddernes krav. Det betyder, at medarbejderne
på vagtcentralerne stopper med at bede vognmænd, automekanikere og andre firmaer om at hjælpe de af
Falcks kunder, der ikke er omfattet af nødberedskabsaftalen, som dækker akutte situationer.
-
Det er trist at opleve, at vagtcentralmedarbejderne således ikke længere kan passe deres arbejde fuldt
ud og på den måde er blevet en del af en konflikt, som ikke er deres, siger Louis Honoré, der takker
vagtcentralernes personale for deres forbilledlige arbejde under strejken.
Samtlige
blokader blev i løbet af formiddagen ophævet. Vagtcentralerne er nu fuldt bemandede, og Falck opfordrer
til, at folk ringer til vagtcentralerne, der vil yde rådgivning og forsøge at hjælpe folk bedst muligt.
-
Det gør os ondt, at det her rammer syge og ressourcesvage mennesker, der ikke kan komme til og fra hospitalerne,
samt bilister i problemer. Vi opfordrer derfor borgere og abonnenter til at finde alternative løsninger
på vores regning, siger Louis Honoré.
Kunder og abonnenter skal stadig
ringe på 70 10 20 30, hvorefter Falck vil gøre sit yderste for at rådgive. Kommer man ikke igennem,
kan abonnenterne finde alternativer og sende regningen til Falck, såfremt:
· Abonnenten har dækning for den pågældende type hjælp under de aktuelle omstændigheder.
· Der indsendes original regning sammen med en kort beskrivelse af de omstændigheder, der
gjorde, at abonnenten havde behov for hjælp, sammen med oplysning om abonnentens Falck-abonnementsnummer
· Falck har materialet i hænde senest 30 dage efter den dag, hvor abonnenten modtog hjælp
fra tredjemand.
For yderligere information konktakt Falcks kommunikationsafdeling
på 33 15 43 20